Bryggeriet skæbne

Resume

Efter Marius og Christines død i henholdsvis 1884 og 1885 er familiens situationen i slutningen af 1880’erne nu den, at kun 6 ud af 11 børn er tilbage. Dertil kommer at kun 3 af dem bor hjemme, og derfor stillede vi os selv spørgsmålet: "Hvem mon videreførte bryggeriet?"

De to ældste piger (Abeline og Mette Marie ’Metha’) er som nævnt blevet gift og er flyttet hjemmefra. (Deres liv og skæbne følger vi op på senere (se fanebladende LORENZEN, BREDEBRO og ROOST, ARRILD)).

Den ældste dreng, Nicolai var ikke begejstret for udsigten til at komme i tysk militærtjeneste, og så vidt vi fornemmer, er det dette, som er årsagen til, at han flygter via Danmark og emigrer til Amerika. (Hans liv og skæbne følger vi naturligvis også op på senere (se fanebladet SCHULZ, AMERIKA)).

De to yngste børn Andreas og Marie Dorthea ’Mie’ er i slutningen af 1880’erne temmelig unge endnu. Marie Dorthea ’Mie’ er lige blevet konfirmeret (ca. 15 år gammel), og vi gætter på, at hun er kommet "i huset", som det var skik og brug dengang for unge piger.

Andreas derimod er omkring de 18 år. Vi ved fra Andreas' egne erindringer, at han først stod i lære som maler hos Conrad Albers. Derefter er han svend i Haderslev, Flensborg, Husum og Hamborg. Fra 1891 – 1893 aftjener han sin værnepligt i Kiel for derefter at starte selvstændig virksomhed i Hellevad i 1895. Han er altså ikke den, som har tænkt sig at blive hjemme og hjælpe ølbryggeriet videre.

Den eneste af børnene vi endnu ikke har nævnt er således Anton.

Ølbrygger Anton Schulz

Der findes ikke mange oplysninger omkring Antons liv som barn og ung. Vi kender selvfølgelig til fødselsdagen juleaftensdag d. 24. december 1864 og gætter på, at han bliver konfirmeret ca. 14 år senere (1878 måske), men kirkebog med konfirmationerne er blevet væk.

Gætter vi videre, må der have være en læretid på 4-5 år (måske 1878 – ca. 1883), og så følger nok 2 års tysk militærtjeneste (ca. 1883-1885), men reelt får vi først noget at vide om Anton i et kirkebogsnotat i 1887.

Det er ved barnedåben af storesøster Abeline og Lausts 4. barn: Christian Lorenzen, f. 19. okt. 1887, hvor fadder nr. 2 er ”Ølbrygger Anton Schulz i Højer”.

I en anden kilde (oversigt over ejere af Aabenraavej 1) bekræftes titlen. Heri noteres, at ”Bierbrauer Anton Schulz in Lügumkloster” overtager bryggeriet på Aabenraavej 1, den 27. april 1888. Af alle børnene bliver det altså Anton, som viderefører bryggeriet.

Ægteskabet Anton og Anne Marie Schulz

Der er således ingen tvivl om, at Anton overtager bryggeriet. Dette passer alt sammen med, at Anton Schulz bliver gift den 15. feb. 1889 med smeden Andreas Hansen Jensen’s datter fra Højer. Hun hedder Anne Marie (f. Jensen 25/7 1869).

Anne Marie og Anton Schulz (formodet bryllupsbillede fra 1889)

Bryggeriet fra 1889-1904

Det er kun ganske lidt vi ved om ølbryggeriet under Anton Schulz ejerskab. Vi er ikke stødt på fotografier af huset fra den tid og heller ikke breve eller andet, som kan fortælle om livet i 1890'erne.

Vi ved dog, at ægteparret ikke fik børn, og at bryggeret på et tidspunkt bliver udvidet til kro med mulighed for overnattende gæster.

Fra omkring århundredskiftet bliver stedet kaldt for "Æ Missionhotel", men om stednavnet var ironiske ment eller ej, ved vi ikke. Titlen peger dog hen på den næste begivenhed i Anton Schulz liv, nemlig mødet med Indre Missions vækkelsesbevægelse.

Ølflasker var ikke helt små dengang. Her ses en flaske fra bryggeriet i Løgumkloster stillet ved siden af en moderne 33 centiliter dåse

Anton Schulz og mødet med vækkelsesprædikanten

I 1890’erne tager familiehistorien en alvorlig drejning. Det handler om religiøs vækkelse.

Som nævnt i det foregående, så havde den yngre bror Andreas (Jepsen Schulz (1871-1942)) andre planer end at ville drive bryggeriet videre.

Kort fortalt ankommer Andreas som udlært maler til Hellevad i 1895. Han er en handlingens mand og etablerer hurtigt sin egen malervirksomhed her, gifter sig med degnens datter Anne Marie, bygger hus osv. Den vigtige detalje vi skal have fat i her, er imidlertid at Andreas og Anne Marie møder og bliver en del af datidens meget succesfulde Indre Missionske vækkelsesbevægelse blot et par år senere i 1897-1898. - Hvad der var baggrunden for den religiøse vækkelses succes og for Schulz-Hellevad-familiens møde med bevægelsen uddybes senere selvfølgelig. Vækkelsen/omvendelsen fik stor betydning for efterslægten, men alt dette og denne Hellevad-families historie fortælles lidt senere under fanebladet SCHULZ, HELLEVAD.

Vi skal tilbage til bryggeriets skæbne og Anton Schulz i Løgumkloster. Det viser sig nemlig, at den religiøse vækkelse i Hellevad får betydning for storebror Anton.

Den kilde, som fortæller om netop dette var - for os - en ukendt kilde, som vi fandt sammen med vor bedstefars soldaterbreve fra 1. verdenskrig.

Overskriften hedder ”Der Bierbrauer” (”Ølbryggeren”) og er nedskrevet efter Anton Schulz’ død (1942). Forfatterens navn står ikke på papiret, men det fremgår, at han er præst i nabosognet. Det kunne fx være pastor Simonsen, Nørre Løgum Sogn. Beretningen starter sådan her (i oversættelse (se originalteksen under fanebladet KILDER / EFTER 1942):

"Ølbryggeren
Jeg er blevet rådet til at berette og skulle måske lade være med det. Men det som jeg kan tilføje, kunne være en eller anden til velsignelse, og derfor vover jeg fortsættelsen."

Forfatteren præsenterer sig selv og omstændighederne.

"Jeg blev indbudt til nabobyen Løgumkloster for at prædike ved en missionsfest. Der var jeg imidlertid allerede kendt som en ”Baptist” [i betydningen vækkelsesprædikant]. En værtshusholder og ølbrygger, Anton Schulz, havde sat brygning i gang for at forhindre sig selv i at gå i kirke og at skulle høre på denne frembrusende [delvist upopulære] præst. Det hjalp ham imidlertid ikke, idet en bror fra Hellevad, en maler, en troende mand, overtalte ham til det."

Vi, som nu kender forhistorien, genkender straks vores familienavne ("en bror i Hellevad og "ølbrygger Anton Schulz ... Løgumkloster"), men desuden får vi nu også en ny detalje med. Bryggeriet er blevet udvidet til en lille kro-virksomhed!

Præstens fortælling forklare ned i detaljen, hvordan hans prædiken påvirker bryggeren. Præsten skælder bl.a. ud på tidens etiske moral, og siger, at den er for svag/kraftløs, og han går – ikke overraskende på den tid – efter netop værtshusene.

Anton Schulz skulle efter sigende være blevet så påvirket så meget af denne prædiken, at han fra da deltager i lokale møder rund omkring og ender med at blive ”omvendt”. I slutninge hedder det:

”Er wurde also ein gläubiger mensch. Er verkaufte seine gastwirtschaft, was an sich nicht nötig gewesen väre, aumal der betrieb sehr anständig war und niemand zum trinken animirt wurde. Schulz baute sich einen bauernhof, wurde also bauer und daneben pumpenmacher, er war ein sehr geschickter mensch. Wir blieben gute freunde.”

Oversat til dansk: ”Anton Schulz blev et troende menneske. Han solgte sit gæstgiveri, hvad han på sin vis ikke havde behøvet, da virksomheden var meget anstændig og [han] animerede ikke nogen til at drikke. [Anton] Schulz byggede sig en bondegård, blev altså bonde og ved siden af pumpemager (læs: smed/VVS-mand). Han var et meget behageligt menneske. Vi blev gode venner.”

Missionhusbyggeri

Ganske kort tid efter, nemlig i efteråret 1900, er Anton Schulz initiativtager til opførelse af et missionshus i Løgumkloster.

Detaljer fra arkitektegnede skitser til et nyt missionshus i Løgumkloster dateret 3. sept. 1900. Den ansvarlige er "Bauher A[nton]. Schulz"

"Vor Frelsers Hus", missionshuset på Aabenraavej, 2, Løgumkloster; En liste over formænd for missionshuset i Løgumkloster viser, at Anton Schulz også startede som formand for huset, og at han var vedholdende. Sammenlagt var han formand i 36 år. Listen over formænd ser således ud: Anton Schulz (1900-1907), Peter J. Petersen (1908-1913), Anton Schulz (1913-42), Hans Hagensen (1942-1946), Aksel Nielsen (1946-47), Therkel Geil (1947-1954), Jørgen Sørensen (1955-1981) og Poul Anton Martinus (1981-?).

Bryggeriet får nye ejere

”Er verkaufte seine gastwirtschaft”, stod der i fortællingen om ”Der Bierbrauer”, og flere andre kilder bekræfter, at bryggeri og kro overgår til nye ejere i 1904.

Det er brødrene Martin Hagensen og Hans Hagensen som er køberne. De var børn af en stor søskendeflok på 10 børn fra en gård på Løgum Bjerge (ca. 5 km nordvest for Løgumkloster). Mange af disse søskende emigrerer til USA, men Martin og Hans køber i fællesskab bryggeriet.

Her ses bryggeriet på Aabenraavej 1. Bemærk skorstene bag træerne. Indkørslen har tilsyneladende en stor port med et skilt udenfor, men det er ikke muligt at tyde skiltets tekst desværre. Billedet er fotograferet fra spidsen af vejdelingen med Jørgensgårdsvej på venstre side og Aabenraavej på venstre side. Vi kan ikke sige, hvem børnene på billedet er og heller ikke manden, som står nede ved indkørselsporten.

Bryggeriets sidste tid

Vi er så heldige at have fået adgang til privatejede erindringer skrevet af Hans Hagensens kone Minna Johanne f. Schmidt (1881-1966). Heri fortæller hun bl.a. om Hans og hendes bryllup den 11. okt. 1905.

Brylluppet bliver holdt ”i kroen”, og blandt gæsterne finder vi ”Anton og hans lillebror ”Dres” og Jeppe”. Vi ved ikke hvem Jeppe er, men Anton og ”Dres” er naturligvis brødrene Anton og Andreas J. Schulz. ”De spillede guitar og sang rigtig godt”, hedder det. Musikinteressen i Schulz-familien og glæden ved sang ses i øvrigt ud af mange andre breve fra den tid.

Fra begyndelsen ser det ud til, at brødrene har planlagt at dele købet imellem sig således, at Martin Hagensen beholder bygningen plus kro-delen / pensionat (frem til (formodet!) sin død i 1942), hvorimod Hans Hagensen får bryggeri-delen.

Fra Minna Hagensens erindringer ved vi, at Hans Hagensen påbegynder byggeriet af et nyt hus allerede i 1905. Her skal være plads til bryggeridelen, men også til beboelse for den nye familie. Hvornår bryggereit flyttes ved vi ikke præcist, men vi ved, at familien først flytter ind i det nybyggede hus i 1909, Østergade 30.

Ølbryggeriet fortsætter her med Hans Hagensen som ejer. I bryggeriets sidste år forsøger de at supplere med sodavandsproduktion, men konkurrencen er blevet for hård, og bryggeriet eksistens stopper endeligt i 1929.

Østergade 30 - fotograferet ca. 1913. Hans Hagensens ølbryggeri. Bemærk de mange fabriksagtige vinduer i byggeriet og bemærk også ligheden mellem hestevognen her og et tidligere vist oliemaleri, hvor der indgår en hestevogn med øltønder. Fotoet er fra Løgumkloster lokalhistoriske arkiv.

Fotografiets person

Personerne på fotografiet er identificeret af Hagensen-familiens efterkommere til at være følgende:
(fra venstre:)

(1) Fanny Hagensen, f. 29/7 1911 [ca. 2 år på billedet – senere: ugift dansk sygeplejerske i Flensborg, bosiddende i Kollund – 1 adoptivbarn – døde sidst i 1980’erne]

(2) Mutter Schnack

(3) Käthe [ - ? – et barn af ”Mutter Schnack” ?]

(4) Fru Hagensen [ = Minna Johanne f. Schmidt (1881-1966) og hustru til Hans Hagensen]

(5) ”Misse” Marie Hagensen [(1906-1995) senere gift Steensig, mor til bl.a. Karen Illum Bock

(6) Schnack (Mutter Schack’s mand ?)

(7) ”Didde” Hagensen [vist nok Kirstine – senere gift med Niels Peter Nielsen (gårdmand på Fyn) – 1 barn]

(8) Martha Hagensen [senere gift Haase – boede hele sit liv i Lkl. – gift sent]

(9) Milert Schulz (1896-1971) [søn af Andreas Jepsen Schulz og Anna Marie f. Møller; - boede til leje her i 1913 - 1915]

(10) Ludde Jørgensen [?]

(11) Hans Hagensen

(12) Hestevognens kuske: Broder Johansen og Martin Holm bag hestene ”Hans” og ”Mitte”

Familie-historisk er det interessant, at (vores bedstefar) Milert Schulz (1896-1971) er med på billedet ovenfor. Han står bagerst på trappen med kasket på.

De tætte forbindelse imellem Hagensen og Schulz-familierne varede ved længe efter salget af Åbenråvej 1. Umiddelbart før første verdenskrig kom vores bedstefar i lære på Løgumkloster pibefabrik som bogholder, og da var det nærliggende, at han lejede sig ind hos familien Hagensen i Østergade. Derfor er han med på billedet.

-

Hvad der sker fremover med Anton Schulz’s liv fra 1905-1942 har vi henlagt til fanebladet SCHULZ, ANTON

Fotografiet tåler ikke denne forstørrelse, men vi genkender vores egen bedstefar, Milert Schulz (øverste mand med kasket til højre i billedet)