GÜSTROW TUR-RETUR

Andreas J. Schulz [herefter: AJS] skriver et ret ejendommeligt brev til pastor Nic. C. Nielsen (leder af Slesvigs Indre Mision og præst i Bedsted på dette tidspunkt). Det synes som om at AJS er urolig og ikke rigtig ved, hvilket ben han skal stå på. På den ene side vil han gerne snakke om deres fælles barndom i Løgumkloster [de var begge født i Løgumkloster] og udtrykker ønske om at blive privat ven med Nic. C. Nielsen. På den anden side synes standsforskellen mellem de to (en håndværker over for en præst) at spille ham et puds. Brevet slutter med den underlige formulering: ”… brænd bare dette tåbelige brev. Jeg skal nok holde mig på afstand”.

Men måske er der også en tredje grund til at han skriver til præsten, nemlig krigsurolighederne ude i Europa. AJS har hørt om krigsurolighederne, og aner vel uro. Brevet er taget med i sin helhed, fordi indholdet på mange måder tegner et godt portræt af AJS’s noget sprælske og springende tankegange.

AJS skriver på eget brevpapir med logoet A. Schulz, Maler
”Hellewatt, den 31. Juli 19014”

følgende:

Høitærede Hr. Pastor! Kære Hr. Pastor Nielsen! Men Gud skee Lov og Tak, at man ogsaa kan og maa skrive Kære Broder i Christus! Deres Kort modtaget som foranlediger mig til at skrive til Dem, men jeg beder dem, læs det ikke førend de har Tid at hvile Dem paa Deres Chaiselong bag omme ved Skrivebordet i det behagelige hjørne den med det gamle Betræk og den ny Lap paa. Ja Papiret er Taalmodig kjære Hr. Pastor, men jeg er alligevel ikke af den Slags, der let bliver en Dosbroder [formodet: en der siger ’du’]
For ca. 15 Aar siden saa jeg Dem i Christiansfeld paa Gaden ved en større Fest, da var jeg lige bleven Troende. Jeg vilde havde forestillet mig, nærmest fordi jeg viste, De var en Klosterbror [født i Løgumkloster] og en Troende Præst. Siden har jeg flere gange villet tale Dem til, men da jeg tillige ogsaa hørte forskjelligt om Dem, at De f.x. kunde see paa Uret og sige: ’5 Minutter min kære’, saa er man bange for at blive for Næsvis, bange for ikke at forstyrre en saadan Mand. Da jeg saa læste Schäfergaarden hvor Hallegrov, Teglovnsbjerg og vel ogsaa Fløitbroen, Speilet med Rokokorammen, hvor de 2 Koner der vilde til Berdemos Merken [formodet: Bartholumæus Marked] i Kloster [=Løgumkloster], vilde gøre Toilette osv., da har jeg naturligvis moret mig og leet.
Nu i sidste Vinter indbød de mig skriftlig at komme ind og see Deres Billeder, som jeg endnu er Dem meget taknemmelig for, men at jeg saa var saa dum at komme anstikken [sønderjysk for ”dukke op uden at et konkret tidspunkt er aftalt”] ved Spisetid og viste [vidste] at Pastor Bertelsen kom der, det har jeg ærgret mig flere gange over. Min Inderligste Tak endnu for Deres saa oprigtige Gjæstfrihed, og ved samme Lejlighed har jeg Lyst til at sende en Hilsen til den yngre Frøken Jessen, som med et saa utvunget venlig sikker Blik kunde see paa en, imens hun bød Retterne om. Jeg maatte beundre hendes Maade at opvarte paa.
Undskyld Kære Hr. Pastor at jeg gaar saa vidt ud, og hvad vil jeg egentlig med Dette Brev, kommer jeg lige i Tanker om? Jo det er rigtig De har skreven 2 gange til mig, og angaaende Kortet jeg modtog igaar, vil jeg svare, at jeg kunde jo blot havde sat mig ned og set lige ud og ikke staa og gabe Dem lige op i Ansigtet for at hilse paa Dem. Jeg kan da ikke tænke at blive mere særlig Hilset end alle de andre, og jeg tænkte straks Pastor Nielsen gaar atter en Ansvarsfuld gang op til Talestolen for at sige alle De mange Sandhedens Ord uforfalsket, Hvor kan han saa hilse enhver?
Endvidere vil jeg sige Dem at jeg ved at læse Deres smaa Bøger undertiden er bleven sat tilbage i Tankerne om kære gamle Minder fra Barndomstiden hjemme i Kloster, hvor man som 10 Aars Dreng gik og fiskede i Pærs Bæk nede ved Fattiggaarden og fangede en Gjedde og en Aal godt saa lang som den store Finger, men alligevel skulde den steges. Og vor vi plukkede Revlinger [?] ude paa Ovid [lokaliteten Åved?] Hede, og saa ved siden af dette ved Deres Skrifter er bleven ført ind paa det Alvorlige, vi skal dø, vi skal sige alt dette Farvel, men at vi har saa usigelig høit og stort i vente Himmelens Herlighed, hvad vi er Retfærdiggjordte i Christus vor Frelser. Derfor er jeg ogsaa glad ved Dem kjære Hr. Pastor. Derfor har jeg dristet mig til at skrive saa meget. Og Gud skee Tak at vi har begyndt at lære dette, nu da vi hører om Krigsurolighederne. Og tage da vort Liv, Gods, Ære, Barn og Viv - lad fare i Guds Navn - dem bringe det ej Gavn - Guds Rige vi beholder.
De vil nu nok brende dette enestaaende taabelige dristige Brev, og glemme den der har skreven det, jeg skal nok holde(?) mig paa Afstand.
Herren være med os Alle fremdeles.
Og nu Hjertelig Hilsen fra Deres i Hr.B. [ i Herren Broder], A. Schulz.