MENULISTEN

ABELINES DAGBOG

EN KILDE til familiehistorien, men mere end det ...

Til alle, som ikke kender familien - og til dem, som ønsker en indledende introduktion:

-

En ældre kone på landet ved navn Abeline beslutter sig i 1911 for at skrive dagbog. Hun bor tæt på kirken i bogstaveligste forstand men også i overført betydning. Hun er troende, og derfor er dagbogen i udgangspunktet også en form for andagtsbog - men den er mere end det!

Hendes fulde navn var i virkeligheden Abeline Lorenzen. Hun boede ved Brede Kirke (i Bredebro, Brede sogn) på "æ saane vei" (sønderjysk dialekt for "den sandede vej"), og her havde hun boet i mere end 30 år sammen med sin mand, bødker Laust.

Dagbogen er spændende læsning, især fordi hun beretter om det helt almindelige liv på landet for ca. 100 år siden. Hun er mor for børnene naturligvis og Lausts kone, og dernæst er hun husmoderen, der hver dag laver mad, sysler og ca. en gang om måneden klarer storvasken. Men hun er også den, der dagligt sørger for at familien hele tiden er i kontakt med hinanden. Hun skriver breve, masser af breve - ind imellem flere breve om dagen!

Den generelle helbredstilstand i befolkningen var ganske anderledes for 100 år siden end i dag, og Abelines er ikke nogen undtagelse. Hun klager ofte sin nød til dagbogen om svimmelhed, ondt i benene, en trykken ved hjertet og nerverne, men siger det ikke rigtig til nogen, og man hører aldrig om, at hun går til læge.

Andres sygdomme og lidelser påvirker hende også meget. Hun går jævnligt på visitter, besøger syge og ensomme, og hver gang, der dør et menneske i sognet, bliver det omhyggelig noteret i dagbogen. Døden er en realitet, som hun gennem hele livet jævnligt bliver konfronteret med og mindet om.

- - -

Større dele af Abeline Lorenzens dagbog blev genfundet i 2014. Oprindelig bestod den af ca. 20 bind, men kun ca. halvdelen har overlevet tidens tand.

Dagbogsfundet har naturligvis vakt familiens interesse, men indholdet giver også os andre et ualmindelig interessant indblik i, hvordan en ældre kone på landet oplevede fx krigsårene (1914-1918) i det daværende tyske Slesvig.

Abeline var som antydet en meget from kvinde. Dagbogen er derfor også en usædvanlig god kilde til forståelse af den religiøse vækkelse (især Indre Missions store vækkelse (ca. 1880-1920 i Slesvig). Hendes dagbog giver et førstehåndsindtryk af vækkelsens hverdag, dens sprog, dens teologi og betydning, for dem som var "med". Blandt historikere er 'det religiøse tilhørsforhold' sjældent belyst i forhold til afstemningsresultatet. Umiddelbart før afstemningsdagen (om Slesvigs skæbne efter 1. verdenskrig) mener hun fx, at frelsen er et langt vigtigere end det nationale tilhørsforhold. "Den slags burde man overlade til Gud om at afgøre!". I de religiøse kredse var det altså ikke så afgørende om deres hjemegn, Slesvig, blev en del af kongeriget Danmark eller kejserriget Tyskland.

TO FAMILIEMEDLEMMER's kommentarer til dagbogen

Private erindringer

v. Karen Niemann (Veksø) & Hanne Hansen (Rødekro)

”Der har altid været en hemmelighed i vores familie. Ingen vidste hvem vores farfar var.

Min søster, Hanne Hansen forsøgte at få det at vide, så hun spurgte både vores bedstemor Louise Lorenzen og tante Tilde og tante Meta i Tønder, men ingen ville sige noget. De havde sikkert lovet deres mor og far, at de aldrig ville fortælle til nogen, hvem vores fars (Christian Lorenzen (1915-1998)) rigtige biologiske far var.

Vores mor, Anna Magarethe Lorenzen modtog imidlertid for mange år siden 8 dagbøger af vor tante Meta, men med beskeden om, at dem skulle hun give til Hanne, når hun selv var død. Så kunne Hanne selv finde ud af, hvem der var vores rigtige farfar!

De omtalte dagbøger var skrevet lidt før og under 1. verdenskrig (1911-1920) af vores oldemor Abeline Lorenzen (1857-1921) Bredebro. Efter tante Metas død forsøgte vi at læse i dem, men uden held. Oldemor Abeline skrev nemlig med såkaldt gotiske håndskrift, og den havde vi mere end svært ved at tyde.

I lang tid lå dagbøgerne derfor bare urørte hen, men ved et tilfælde fandt min søster Hanne en interessant hjemmeside om Schulz-familiehistorie. Heri fandt hun vores Lorenzen-familien og en nær beslægtet Aabling-familie omtalt.

Vi tog kontakt og fortalte, at vi lå inde med 8 dagbøger og et billede af Abeline (f. Schulz), og interessen for dagbøgerne var stor med det samme. Nu startede en større og længerevarende proces med renskrivning og tilføjelse af supplerende noter.

Imens arbejdet stod på, dukkede endnu flere bind op fra andre beslægtede familier, så i alt findes der i dag 11 ud af 20 kendte bind af ”Abelines dagbog”.

Nr. 1 - 7.8.1911 - 27.12.1911

Nr. 2

Nr. 3 - 22.3.1912 - 25.8.1912

Nr. 4 - 26.8.1912 - 29.11.1912

Nr. 5

Nr 6 25.3.1913 - 5.7.1913

Nr 7 5.7.1913 - 31.10.1913

Nr. 8

Nr. 9

Nr. 10

Nr. 11 - 12.11.1914 - 29.4.1915

Nr. 12 - 1.5.1915 - 20.9.1915

Nr. 13 - 20.9.1915 - 17.2.1916

Nr. 14

Nr. 15

Nr. 16 - 13.12.1916 - 13.4.1917

Nr. 17 - 15.4.1917 - 16.11.1917

Nr. 18

Nr. 19

Nr. 20 – 27.12.1918 - 4.4.1920

Arbejdet er nu færdiggjort, og vi er både glade og lidt stolte over at kunne fremvise de renskrevne 11 bind (noter og tillæg er også undervejs i et vist omfang) - og for vores vedkommende har vi endelige fået løst familiens store hemmelighed om, hvem vores biologiske farfar var.

Abelines dagbog har været familiemæssig og historisk interessant læsning - ja til tider uhyggelig spændende læsning for vores vedkommende, men vi har ikke noget imod at dele oplevelsen med andre. Vi giver hermed tilladelse til en offentliggørelse af denne del af vores familiehistorie.

Rigtig, rigtig god fornøjelse med Abelines dagbog!”

BIOGRAFI over Abeline Lorenzens liv

v. Milert Schulz

Abeline blev født i 1857 i Nørre Løgum Sogn nordvest for Løgumkloster. Lokaliteten hed dengang Løgum Mark. Hendes forældre, et nygift ægtepar (Milert og Marie Dorthea Schulz), havde købt sig et lille landbrug her.

Abeline blev deres første barn, men hurtigt får hun flere yngre søskende, bl.a. lillesøster Mette Marie (kaldet ’Meta’) i 1859 og lillebror Nicolai i 1861.

Da hun er ca. 6 år gammel flytter familien til Løgumkloster. Familien forøges igen. To yngre brødre kommer til verden, nemlig Andreas (i 1863) og Anton, som fødes selveste juleaften i det ellers så skæbnesvangre år 1864.

Faderen starter her et lokalt ølbryggeri, men indtægterne har tilsyneladende ikke været tilstrækkelige. Ved siden af bryggeriet etablerer familien et lille slagteri, hvor de slagter gamle udrangerede heste fra landbruget. Kødet sælges fra en to-hulet vogn, som børnene kører rundt med i byen. En levnedsbeskrivelse fra den senere yngre halvbror (Andreas J. Schulz, f. 1871) fortæller om, at de også havde en slags købmandsbutik, hvorfra de bl.a. solgte en del brændevin. Familiens indtægter kom altså ikke fra bryggeriet alene.

Ovenfor nævnte Antons fødsel fik desværre alvorlige følger for familien. Abeline oplever 7 år gammel, at hendes mor dør 8. feb. 1865. Årsagen er ikke helt klar, men meget tyder på, at det skyldtes eftervirkninger af fødslen.

Få uger efter moderens død flytter imidlertid en hushjælp ind for at hjælpe faderen med de efterladte 5 børn. Hushjælpen hedder Hanne Cathrine Mathilde f. Andresen, og hun må have gjort stort indtryk på ølbryggeren. Han gifter sig i hvert fald med hende blot et halvt år senere, og derved får de efterladte børn incl. Abeline sig en ny mor, en stedmor.

Abelines søskendeflok reduceres i sensommeren 1865 fra 5 til 4, idet lillebror Andreas dør lidt over 2 år gammel (i august 1865)

Abeline kommer nu i skole og får i de følgende år seks nye halvsøskende. De overlever dog langt fra alle. Børnedødeligheden var stor dengang, og familien her går heller ikke fri. Fire ud af de seks halvsøskende dør inde de bliver voksne. Kun halvbror Andreas (fra 1871) og den endnu yngre Marie Dorothea (kaldet ’Mie’) bliver voksne.

17 år gammel mister Abeline også sin far. Ølbrygger Milert Schulz dør 19/1 1874, og dermed har hun nu været vidne til hele 7 dødsfald i familien inden for knap 10 år (incl. hendes egen mor og far).

Som 23-årig gifter hun sig i (30/4 1880) med den udlærte bødkersvend Laust Lorenzen. De er begge ”Løgumkloster-børn”, men vælger straks at flytte til Bredebro efter brylluppet. Laust begynder her sin virksomhed som selvstændig bødkermester.

I perioden 1880-1897 får Abeline og Laust hele otte raske børn. De overlever alle barndommen, hvilket af dem begge naturligvis blev opfatte som en Guds velsignelse. - Herunder ses et billede af Abeline og Lausts otte børn.

Billedet herover er muligvis det eneste billede, som findes i familien af Abeline (og Laust). Antager vi, at ovenstående er parrets ”sølvbryllupsbillede”, så er billedet fra 1905, Abeline er da 47 år og Laust er 50 år.

Billedet: Alle Abeline og Lausts 8 børn er her fotograferet af fotograf Michelsen, Løgumkloster i ca. 1902. I midten ses (1) ældste Christine (ca. 22 år); (2) den højeste i baggrunden, Mile(r)t (ca. 19 år); (3) bagerst yderst t.h. Marie (ca. 16 år); (4) bagerst nr. 2 fra venstre Christian (ca. 15 år); (5) yderst t.h. i forgrunden Mathilde (ca. 11 år); (6) længst t.v. med hånd på bordet Louise (ca. 10 år); mindste dreng Anton (ca. 7 år) og yngste pige Metha (ca. 4 år).

Biografi (fortsat)

Da Abeline fylder 57 (7/8 1911) beslutter hun at påbegynde dagbogen. Ikke alle bind er bevarede, men de giver dog et meget levende indtryk af hendes personlighed og familiens dagligdag. Som sagt fylder troslivet meget i dagbogen, og i udgangspunktet er dagbogen egentligt primært en bønnebog og en "andagsdagbog" til refleksion over hendes eget sjæleliv. Vi har derfor i udgivelsen her valgt at kursivere de dele af dagbogen, som handler om bøn, refleksion og bibelreferencer.

Abeline dør den 30. marts 1921 og ligger begravet på Brede Kirkes kirkegård sammen med sin mand, Laust. Bemærkelsesværdigt er det, at gravstenen findes endnu (2019).

Her hviler Abeline Lorenzen, f. Schulz f. 7. Aug. 1857 i Løgumgaard, d. 30. Marts 1921 i Bredebro. Laust Lorenzen, f. 16. Dec. 1854 i Løgumkloster, d. 11. Aug. 1939 i Haderslev

VEJLEDNING til de underliggende faneblade og øvrig hjælp

Går du til toppen af denne side, så vil du i venstre siden kunne se nogle underliggende faner. Fanerne bliver forklaret her.

LILLE PERSONGUIDE - hvad er det?

Abelines dagbog er over 100 år gammel, og derfor vil enhver, som læser den, hurtigt støde på personnavne, man ikke kender. Derfor er det en god ide at starte læsningen ved at klikke på fanebladet LILLE PERSONGUIDE. Her forklares de familienavne, som optræder igen og igen igennem hele dagbogen.

Ønsker du at finde ud af mere om de enkelte personer eller om begivenheder eller lokaliteter, så finder du tre faner med TILLÆG umiddelbart under selve dagbogsbindene.

TILLÆG 1, 2 og 3 - hvad er det? 

TILLÆG 1 rummer en oversigt over (næsten) alle nævnte PERSONER, som optræder i dagbogen (incl. personoplysninger i det omfang det har været muligt at indhente disse oplysninger).

TILLÆG 2 rummer en kronologisk oversigt over BEGIVENHEDER.

TILLÆG 3 rummer en oversigt over BILLEDER, dvs. de fotografier/billeder/scanninger af de personer, som er tætest på Abeline og Laust Lorenzens familie (i det omfang det har været muligt at finde / skaffe dem til veje naturligvis).

FODNOTER OG LINKS - hvordan fungerer de?

Der er indlagt fodnoter undervejs, fx: [fn 74]. Fodnotens forklaring findes umiddelbart under den dato, hvori den optræder.

Fodnoter kan også pege hen på forklaringer i andre bind, fx. [bd. 20, fn 8], hvilket betyder, at du skal gå til dagbogens bind 20 og heri finde fodnote 8.

Du finder også indlagt links, dvs. du møder ord, som er understreget. Ved at føre musen hen over disse ord fremkommer en lille hånd). Når du klikker på ordet "med hånden" åbner du til kilder i kirkebøger og andre relevante artikler på Internettet.

Nyeste kommentarer

04.03 | 16:54

Hej Milert, 13 Antons søn Henning gift med Inga Irene (f. Larsen), de fi...

26.05 | 15:31

Tak skal du have for oplysningen, Erik. Den vil blive lagt ind, og...

26.05 | 14:43

Jeg ved ikke om det har interesse. 13 Anton blev gift med Inga Viola V...

16.12 | 10:03

... du er dog næppe i familie med os, som staver vores Schulz uden 't'.