"Ølbrygger-familien"'s liv, 1845-1865

Kilderne til familiehistorien her er flere og rummer lidt flere nuancer end kilderne til de forrige generationer. Derfor følger her et mere detaljeret portræt af denne families liv.

Hjælpeskolelærer i Løjtved

Den første supplerende kilde kom fra Løgumkloster Lokalhistoriske Arkiv. De kunne oplyse, at Nicolais søn, Milert i sine unge år flere gange omtales som (hjælpe-) skolelærer (!) i Løjtved.

Den lille landsby Løjtved ligger kun få km nord for Løgumkloster men er knyttet til Nr. Løgum sogn. Vi kunne nu se at sognets kirkebog ganske rigtigt fortæller, at en Milert den 8. juli 1849 optræder som fadder ved en barnedåb. Fadder nr. 3 til et Nørre Løgum-barn (Anne Marie Brodersen) er ”Skolelærer Milert Schulz fra Lygumkloster, i Løytwith”. Da navnet er så ualmindeligt, er vi overbeviste om, at der er tale om (vores tipoldefar) Milert Schulz (1831-1874)

Året efter 1850 ses noget lignende. Den 22. sept. døbes et Løjtved-barn Andreas Nielsen Brink, og fadder nr. 2 er ”Milet Schulz … Skolelærer i Løytwith”.

En tredje gang 9. feb. 1851 ved barnedåb af en Peter Lautrup Matzen (også et Løjtved-barn) ses igen fadder nr. 2 omtalt som ”Ungkarl, Hjælpeskolelærer Milet Schulz”. Milert er her henholdsvis 17, 19 og 20 år gammel i 1848, 1850 og 1851.

Om det var tradition eller der var andre årsager til at en skolelærer optræder som fadder, ved vi ikke (sig endelig til hvis du som læser skulle vide noget om den slags), men kirkebogen giver os ihvertfald den oplysning, at vores hovedperson her i sine unge år har været skolelærer/hjælpeskolelærer ved Løjtved skole.

Det er også værd at bemærke, at ovenstående falder fint i tråd med Danmarks skolelov fra 1814. Den betød, at alle byer og landsbyer i hele Danmark skulle have en skole – og her altså også Løjtved. Er du særligt interesseret i skolehistorien, så klik her.

Salg af hus og flytning til Nr. Løgum Sogn

Som nævnt tidligere, så dør faderen Nicolai i juni 1852, og moderen Abelone dør kun få år senere, 28. jan. 1855.

Dødsfaldene afspejler sig i husets ejerliste. Faderen Nicolai ejer Lillegade 17 fra 1829 til 1853. Dernæst nævnes sønnen Milert Schulz som ejer, men kun for meget kort tid! Han overtager huset i 1853, men sælger det igen - samme år!

Spørgsmålet om hvor manden så flytter hen stod åbent i lang tid - indtil en skønne dag, hvor det viste sig, at familiehistorien fortsatte i Nr. Løgum Sogn.

Ægteskabet Milert og Maria Dorothea Schulz (1856-1865)

Første spor af fortsættelsen fandt vi ude vestpå i Mojden Sogn. Kirkebogen fortæller, at der 4. nov. 1856 var bryllup mellem 25 årige Milet Schulz ( ”… søn af Kaadner Nikolai Schulz, Lügumkloster …” ) og 23 årige Maria Dorothea f. Holländer fra Ottesbøl. - Her får vi den meget interessante oplysning, at Milert omtales som ”Gaardeier i Nørre Lügum”.

Løgumgaarde Mark er en ældre betegnelse for en lokalitet, som ligger et par kilometer vest for Løgumgaarde.

Børnene i ægteskabet

Ud fra Nr. Løgum kirkebogs dåbsnoter kan man sammenlagt læse, at det nygifte par bosætter sig på Lügumgaard Mark (se herover).

Milert bliver kaadner (lille landmand (som sin far)), og over en periode på ca. 7 år får fire børn i Nr. Løgum sogn (fra 1856 til 1863).

(1) Abeline Schulz (f. 7. aug. 1857); [opkaldt fra farmors Abelone formodentlig] 
(2) Mette Marie [’Metha’] Schulz (f. 1. maj 1859); [opkaldt efter mormor formodentlig]
(3) Nicolai Schulz (f. 5. feb. 1861); [opkaldt efter farfar] 
(4) Andreas Jepsen Schulz (f. 4. april 1863); [opkaldt efter morfar].

Tilbageflytning til Løgumkloster

De efterladte spor fra tiden på Lügumgaard Mark viser ingen tegn på problemer, men nu følger en mere mørk tid.

Et sted imellem april 1863 og dec. 1864 flytter familien (tilbage) til Løgumkloster, til Østergade (nuværende Aabenraavej 1).

Årsagen til flytningen kan vi kun gætte på, men det kunne fx være, at Milert tilbydes et nyt og anderledes arbejde. Han bliver ansat som ”Oekonomen des Armenhauses” (da: bogholder ved fattighuset/fattiggården) i Løgumkloster.

Omtalen af det nye erhverv ses i kirkebogen, da familien får endnu et barn.

(5) Anton Schulz (f. 24. dec. 1864)

1864-krigen

Af helt andre veje, nemlig fra en privat dagbog forfattet af familiens ældste barn, (førnævnte) Abeline, har vi kunnet udlede, at hendes far deltog i 1864-krigen. [angående dagbogen: se hjemmesidens faneblad "Abelines dagbog"]

Desværre ved vi ikke mere for nuværende, men vi håber, at rigsarkivet muligvis kunne ligge inde med militære oplysninger om dette.

Et udsnit af dagbogsteksten ses herunder. Teksten slutter med ordene: " ... jeg husker det tydeligt, min fader var også med dengang."

Udsnit af familiens ældste barn, Abeline (Lorenzen (1857-1921))'s dagbog, 5. feb. 1919. Hun skriver: " ...Her lever vi i en rolig Landsdel, og der er megen Tale om at Nordslesvig atter kommer til Danmark, som det før har været inden Krigen 1864. Dengang var jeg en lille pige og jeg husker tydelig, min Fader var ogsaa med dengang."

Børnenes mor, Maria Dorothea dør

Danmark tabte som bekendt krigen mod Preuserne i 1864, og landsdelen Slesvig bliver nu tysk. Den nationale tragedie forbliver dog en kulisse for Løgumklosterfamilien her. Vi hører ingen steder om Schulz-familiens reaktioner på krigens udfald, og måske af gode grunde. Kun kort tid efter 5. barns fødsel (Anton’s fødsel juleaftensdag d. 24. dec. 1864) rammes familien nemlig selv af et stort tab.

Moderen, Maria Dorothea dør kun 31 år gammel, den 8. feb. 1865. Årsagen er ukendt, men vanskeligheder i forbindelse med barnefødsler dengang var en relativ hyppig årsag til kvinders død. Dødsfaldet noteres således i kirkebogen:

„Maria Dorothea Schulz ehel. Tochter des Andr. Jepsen Holländer am Medolten und Metta Mette Marie geb. Hansen, geb. 23. Oct. 1833 verheirathet 4. Nov. 1856 mit der Oekonomen des hiesigen Armenhauses Milet Schulz hinterläst 5 Kinder: 1. Abeline 2. Meta Marie, 3. Nicolay, 4. Andreas Jepsen, 5. Anton. Alt: 31½ Jahr.“

Maria Dorotheas ældste datter Abeline erindrer også begivenheden. I dagbogen 23. nov. 1919 skriver Abeline:

”Min kjere Moders fødselsdag d[.] 23[.] October 1833. Født i Ottersbøl, død i Lygumkloster d[.] 8[.] februar 1833. Hun har kun være[t] 32 Aar gammel, da døde hun fra 5 smaa Børn, jeg var den æl[d]ste knap 8 Aar".

Det er menneskeligt at fejle. Når Abeline herover skriver 'fødseldag d 23 ’October’ er der selvfølgelig tale om en skrivefejl 😊.

Der ansættes en husholderske

Vores tip-olderfar Milert er nu alene med 5 efterladte børn, og derfor leder han efter en husholderske, og det lykkes at finde en hurtigt. ”Pigen” Hanne Catharine Mathilde Andresen ansættes d. 22. feb. 1865.

I indledningen til nærværende hjemmeside husker du måske, at vi fortæller lidt om årsagen til vores ”om-sig-gribende” beskæftigelse med familiehistorie, nemlig fundet af en skudsmålsbog påbegyndt 1857, et lånedokument fra 1869 og et udateret frierbrev. Netop her finder skudsmålsbogen sin plads.

"Hvad er en skudsmålsbog?", vil nogen måske spørge. En skudsmålsbog var dengang en lille bog, som tjenestekarle og -piger bragte med sig fra sted, hvor de havde fået ansættelse. Heri skrev arbejdsgiverne ”skudsmål”, dvs. når man forlod arbejdspladsen, fik man en skriftlig udtalelse med sig om, hvordan arbejdsgiveren havde oplevet den ansatte og forløbet.

Den skudsmålsbog vi havde genfundet tilhørte ”pigen” Hanne Catharina Mathilde (f. Andresen, d. 24/6 1839 i Abild Sogn), og for os at se, er der meget lidt tvivl om, hvorfor netop denne skudsmålsbog blev godt gemt og givet videre ned igennem flere generationer. Den er en fysisk erindring om en meget vanskelig tid og dens redning - men samtidig en kærlighedshistorie.

Skudsmålsbogen fortæller nemlig hvordan ’pigen’ Hanne Cathrine Mathilde Andresen i perioden 1857-63 har været i huset hos forskellige arbejdsgivere i Løgumkloster. I begyndelsen af året 1865 er hun imidlertid ledig, og på skudsmålsbogens side 11 ser vi, at Hanne Cathrine Mathilde den 22. feb. (1865) tiltræder som husholderske for Milert Schulz (- kun 14 dage efter Marie Dorotheas død (8. feb.)).

I skudsmålsbogen ses med tipoldefars egen håndskrift og underskrift kontrakten til den nye husholderske Hanne Cathrine Mathilde Andresen: ”Pigen Hanne Cathrine Mathilde Andresen her i Dag tiltraadt hendes Tjeneste for mig. Lügumkloster d. 22. Febr 1865. Milert Schulz”