"Ølbrygger-familien"'s liv, 1865-1890'erne

Ægteskabet Milert og Hanne Cathrine Mathilde Schulz

Enkemanden Milert må have været meget tilfreds med den nye husholderske og mere end det. Han gifter sig med hende ½ år efter hun er kommet ind i huset (24. aug. 1865). Hanne Cathrine Mathilde er da 26 år og Milert er 34.

De to får imidlertid kun 9 års ægteskab sammen, og det bliver 9 vanskelige år. Herunder ses børnefødslerne. De grå er børn, som dør, og og de grønne er børn, som overlever, men læg mærke til, at to at de børn, som fødes er født med handicap (de dør også inden de bliver 18 år gamle!). 

1865, 16. august; Andreas Jepsen Schulz (4. barn af 1. ægteskab) dør - kun 8 dage før deres bryllup (!) 2½ år gammel.

1866, 24. maj; (1) Marie Dorthea Schulz fødes

1866, 17. nov.; (1) Marie Dorthea Schulz dør, ½ år gammel

1867, 23. juli; (2) Andreas Christian Schulz og (3) Marius Schulz f. 23. juli 1867 (tvillinger) fødes. Marius er imidlertid handicappet. Han bliver kun 17 år.

1869, 10. sept. (4) Christine Schulz fødes. Hun lider imidlertid af en lungesygdom og dør på sin 18 års fødselsdag.

1870, 16. feb. (2) Andreas Christian Schulz dør, 2½ år gammel.

1871, 18. feb.; (5) Andreas Jepsen Schulz fødes (vores oldefar, opkaldt efter 4. barn fra 1. ægteskab)

1873, 24. jan.; (6) Marie Dorthea Schulz (opkaldt efter 1. afdøde barn fra 2. ægteskab).

Et ølbryggeri etableres

Alt dette foregår imens faderen opbygger et nyt mindre lokalt ølbryggeri.

Første gang vi får øje på, at hans arbejde skifter fra ”Oekonomen des Armenhauses” (bogholder i fattighuset) til ”Bierbrauer” (ølbrygger) er ved Marie Dortheas barnekåb (24. maj 1866). Faderen Milert Schulz omtales nu som ”… Bierbrauer … ”, og titlen gentages ved alle de efterfølgende børns dåb.

Den mest oplysende kilde omkring etablering af et bryggeri er dog det genfundne lånedokument fra 1869 (se de allerførste linjer på denne hjemmeside). Dokumentet er dateret den 6. sept. 1869 og indledes med ordene

”Jeg underskrevne Ølbrygger Mile(r)t Schulz i Lügumkloster tilstaar og bekjender herved for mig og mine Arvinger…”

Lånedokumentet [se fanen KILDER; herunder fanebladet 1800-tallet og scroll ned til 1869-09-06] rummer mange detaljer, men i hovedtræk fortæller dokumentet, at han optager et lån på 900 Mark (et anseeligt beløb på daværende tidspunkt). Dernæst fortæller papiret også, at lånet bliver afviklet i løbet af ca. 10 år. Ølbryggeriet må være kommet godt fra start.

Faderen dør, men bryggeriet fortsætter

Familiens liv tager en alvorlig drejning, da faderen dør af mavekræft den 19. januar 1874. Ølbrygger Milert Schulz bliver altså 42 år gammel og efterlader sig enken Hanne Cathrine Mathilde Schulz, som nu alene med 8 børn og et ølbryggeri. Det har ikke været nemt.

Vi er så heldige at have en kilde, som beskriver netop denne tid. Det er familiens næstyngste barn, Andreas Jepsen Schulz (1871-1942) (vores "Hellevad-" oldefar), som ca. 60 år senere (1938) skriver sine erindringer. Titlen er ”Lidt af mit levnedsløb” (se fanen KILDER > 1938-10-10). Heri fortæller han bl.a. om den vanskelige tid lige efter faderens død.

Erindringsbilledet er både rørende og personligt, og samtidig giver det en langt mere nuanceret indtryk af familiens liv end de tidligere generationer, vi har beskrevet ovenfor.

Et lille uddrag af erindringerne kommer her.

"Fra ganske lille måtte vi børn hjælpe mor med arbejdet, som var [af] meget, meget af forskellig art. Vi bryggede øl, lavede malt, også for bønderne dengang, - vi mindre børn, særlig jeg lille raske og yngste dreng … skulle bringe øllet rundt i byen på en lille tohjulet vogn. Vi måtte (også) hjælpe til i den lille kolonialbutik. Brændevin solgte vi meget af i halve og hele planker (liter)."

Familien supplerede altså deres indtægter. Ved siden af ølbryggeriet havde de også en lille kolonialbutik med salg af bl.a. brændevin! Men heller ikke denne ekstra beskæftigelse stod alene. Erindringens tekst fortsætter således:

"Vi havde også to – tre køer, og – ja, nu kommer dette som jeg ikke var stolt af.

Om eftermiddagen slagtede vi også heste, gamle udrangerede heste, og dette hestekød var i disse tider noget som mange ikke ville spise. Trods dette, kunne jeg lille skoledreng rundt om i Løgumkloster på én dag ofte sælge op til 200 pund kød, og bringe en god skilling hjem til mor."

I erindringerne får vi også indblik i de helt nære og daglige fortrædeligheder.

"Jeg stod mig også meget godt med min elskede mor, men – engang kom jeg til at sige ”hold din Snut” til mor, det var kun ganske sagte, men – hun hørte det, og, ja, jeg fik klø ude i vaskerummet, men se nu, I som læser dette, vil nok kunne forstå, at når jeg, i stedet for at lege, skulle løbe med øl og kød, skovle malt i den store maltkælder, gøre ankere og flasker rene, muge stalden, tage en anden mands køer med hele sommeren, ud i marken om morgenen og hjem om aftenen i flere somre, - inden skoletid – osv. ja, kunne så ikke let komme til at sige et lille 'hold Snut'?"

Bryggeriets i 1880'erne

Bryggeriet fortsætter altså på trods af faderens død.

Hanne Cathrine Mathilde Schulz fortsætter op gennem 1870’erne med at holde sammen på det hele, men da vi når frem til 1880'erne vælger hun, at lade sig gifte igen. Vi omtalte på hjemmesidens første side, at vi ud over skudsmålsbogen og lånedokumentet også havde fundet et frierbrev, og det viste sig at være skrevet af H. C. Mathildes kommende nye mand, Conrad Albers.

Nyd de alvorlige men samtidig romantiske formuleringer i frierbrevet herunder.

Udklip af frierbrev i original forfattet af C. Albers til (Hanne Cathrine) Mathilde (ca. 1883)

”Kjære Mathilde

Da vi nu atter ved Guds underfulde Styrelse haver fri over for hverandre så vover jeg herved at henvende den Bøn til dig kjære Mathilde bliv min Kone som du en Gang har lovet mig. Husker du endnu de mange lykkelige Timer vi haver tilbragt i hinandens Selskab, Kjæere Mathilde. Du kan umuligt haver glemt mig, thi jeg har ikke kunnet glemme min første Kjærlighed. Kjære Mathilde at jeg vil antage mig dine Børn som mine egne behøvs jeg vist ikke at sige dig, og at jeg vil dele min Formue med dem ligegodt med mine egne derover kan du være overbevist. – Kjære Mathilde opfyld min Bøn! Skjænk mig den Kjærlighed som du engang har skjænket mig. Jeg beder blot om din Kjærlighed, thi jeg elsker og agter dig højt. Derfor beder jeg skjænk mig din Haand. Opfyld min Bøn og send mig et Svar.

Din C Albers”

Ægteskabet H. C. Mathilde og Conrad Albers

Hanne Cathrine Mathilde vælger at gifte sig med C. Albers 30. nov. 1883 (i kirkebogen noteres det som ”hjemmebryllup”).

Ungdomsbillede af Conrad Albers (t.v.). De to andre billeder er de nygifte Conrad og H.C. Mathilde Albers.

Malermester Conrad Albers

Conrad Albers var enkemand efter et tidligere ægteskab og malermester. Han havde i tilgift også evner som kunstmaler, og producerede adskillige malerier. På et par af hans første oliemalerier (i privateje) er motivet netop ølbryggeriet (nuværende Aabenraavej 1). - (en særlig hilsen og tak til Kirsten Schulz og Henrik C. Jensen, Løgumkloster)

Ølbryggeri med beboelseshuset i front (nuværende) Aabenraavej 1. Billedet er malet af Conrad Albers engang i 1880’erne. Bemærk de to skorstene til højre i billedet. Den ene er bryggeriets og den anden er hesteslagteriets skorsten. Motivet er malet fra det sted, hvor Løgumkloster Missionshus ligger i dag.

Gavlenden af beboelseshuset ses til højre. Ølbryggeri (2 øltønder udenfor en dør + 2 vinduer) forlænget med hesteslagteri (lille vindue bagerst) ses til venstre i billedet. Motivet er malet af Conrad Albers engang i 1880’erne og er set fra Jørgensgårdsvej (forrest i billedet). Imellem de to bygninger ses et dueslag med to af børnene foran. En fin detalje er hestekøretøjet med hest, en kusk, en hund og øltønder på ladet og på kroge (?) under vognen.

Begivenheder i 1880'erne

Der sker meget i familien i 1880’erne.

Ældste barn, Abeline bliver gift i 1880 med en bødker Laust Lorenzen og flytter til Bredebro. Lillesøster Mette Marie (’Metha’) bliver gift i 1881 med en bødker Johann Andreas Roost, og den ældste dreng, Nicolai vægrer sig ved at gå i militæret og undslipper ved at rejse/emigrere via Danmark til Amerika (i jan. 1881). I det efterfølgende vil deres liv og skæbner imidlertid blive beskrevet hver for sig (se fanebladene "Lorenzen, Bredebro"; "Roost, Arrild" osv.)

Moderen Hanne Cathrine Mathilde gifter sig som nævnt med Conrad Albers i 1883, og en erindring om netop tid stammer fra den tidligere nævnte kilde ”Lidt af mit levnedsløb” (næstyngste barn, Andreas J. Schulz) [se fanen KILDER > 1938-10-10]. Erindring er selvfølgelig interessant, da der her er tale om et førstehåndsvidne (vores oldefars). Han skriver:

”Men alt forandrer sig dag efter dag, og år efter år. Efter at min mor havde arbejdet for tilværelsen som enke i ca. ti år, giftede hun sig igen med enkemand Conrad Albers, malermester i Løgumkloster, og ca. et år [1884] derefter blev jeg konfirmeret og kom i malerlære, dermed begyndte et nyt afsnit.”

Min stedfar var en god mand, og behandlede os fire stedbørn godt, og vi blev så igen otte børn i hjemmet,[.] at dette gik så godt som det gik, tilregner jeg min kloge og dygtige mor, jo hun forstod at ordne sagerne, så at det hele stod i højde med alle andre håndværkerhjem i byen, og endda med de første klasses.

Jeg stod mig særlig godt med min nye far, og jeg tror nok dette havde sin grund deri, at jeg var en rask og flittig lærling, men Eigenlob stinkt, siger tyskerne, og jeg havde også mine store fejl,[.] jeg var desværre en stor vovehals, men dette skal min efterslægt ikke vide noget om, kun dette at Gud har beskyttet og holdt sin hånd beskyttende over den lille dristige Klosterborgdreng helt fra lille af, og dette tilregner jeg atter, næst efter Gud den Almægtige, min fars bønner inden han døde. En gammel mand, som flere gange har besøgt ham på sit sygeleje, har fortalt mig, at efter sin bedømmelse døde min far som en troende kristen.”

To dødsfald

I både 1884 og 1885 mister familien igen to af sine børn, nemlig tidlige nævnte Marius Schulz, og tidligere nævnte Christine Schulz. Det er lidt underligt, at (vores) oldefar (yngre bror til de to) ikke nævner disse to dødsfald i sine erindringer. Han har selv være 14-15 år gammel, og det må da have gjort indtryk på ham, men vi ser kun Marius's navn nævnt én gang, nemlig i denne sammenhæng:

”… vi mindre børn, særlig jeg lille raske og yngste dreng, - min større broder Marius var nemlig halt på det ene ben, - skulle bringe øllet rundt i byen på en lille tohjulet vogn …”

Lidt senere i samme kontekst tilføjer han, de for os lidt skuffende ord:

”Det vil nu blive alt for vidtløftigt at skrive om dem alle [hans ældre søskende], og jeg fortsætter med mig selv.”

Det eneste teksten fortæller om Marius er, at han havde et handicap.
Marius Schulz døde den 12. april 1884, og begravelsesnotatet i kirkebogen bekræfter ovenstående med følgende lille tilføjelse: ”Starb nach langjähriger Schwachheit” [da; „døde efter længere tids svagelighed”]. Det er alt vi får at vide.

Året efter, 10. sept. 1885 dør Christine Schulz, og hermed er nu 4 af H.C. Mathildes 6 børn døde. Christine dør af en lungesygdom på sin 17 års fødselsdag.

Vi kender til tre billeder af Christine, og det ene danner forlæg for et lille oliemaleri malet af Conrad Albers.

Christine Schulz, f. 10. sept. 1869 – d. 10. sept. 1885