Faderen
Nicolai Michelsen Schulz (1791-1852) var 3. barn i Klovtoft-familien. Med ham rykker vi ind i 1800-tallets første halvdel. Om ham ved vi, at han bliver født d. 26. sept. 1791 i Klovtoft (Hellevad Sogn), men der går 37 år, inden vi får mere at vide om ham. Da befinder han sig i Løgumkloster!
Moderen
Abelone Schulz f. Jensen (1792-1855). Den 28. okt. 1828 bliver Nicolai gift med Abelone f. Jensen.
Løgumkloster Sogn, Kirkebog, Kontraministerialbog (1822-1864) Copulierte [gifte] året 1828 indeholder følgende tekst: 6. (bryllup det år); 26. oct. (1828); Der hies Junggesell [ungkarl (ugift mand)] u. Dienstknecht Nicolai Nielsen Schulz, ein ehel. Sohn des Bohlsmannes Michel Nielsen Schulz in Clautoft, u. der Annacatrina, geb: Nicolai Christensens Tochter; mit dem hies Dienstmädchen Apollonia Hansen, einer ehel: Tochter des Bohlsmannes Hans Jensen, u der Metta Jensen in Süderholstedt, Amts Ripen, Nach geh. Gescheh. [forkortelse af: nach gehörig geschehender]. Proclamation, in der hies: Kirche öfentlich copulirt. Vid: Ind: dehp: No. 5.
Bryllupsnoten fortæller, at ungkarl og tjenestekarl Nicolai Michelsen Schulz ”ved offentligt bryllup d. 28. oktober" gifter sig med tjenestepigen Appolonia f. Jensen [Navnet Appolonia = latinisering af navnet Abelone].
Abelone Schulz f. Jensen (1792-1855). Abelone [stavet Appelone] kommer oppe fra Sdr. Holsted Sogn (nord for Kongeåren mellem nuværende Esbjerg og Kolding. Abelone fødes 22. januar 1792. Forældrene hedder Hans og Mette Jensen Eeg.
Løgumkloster Lokalhistoriske Forening har her bidraget med en oplysning, som stammer fra de såkaldte tinglysningsbøger. Heri står, at Nicolai Schulz i 1829 bliver ejer af Lillegade 75 [nuværende nr. 17].
Dvs. de nygifte 37-årige Nicolai og 36-årige Abeline køber hus året efter, at de er blevet gift. Nicolai bliver derfor nu omtalt som Kähtner (dansk: Kådner = et lille selveje landbrug)
Løgumkloster Lokalhistoriske Forening havde også et foto af huset (dog fra ca. 1900, så der er selvfølgelig ikke familiemedlemmer med på billedet.
Huset til højre, hvor manden læner sig op af muren er Lillegade 17 (fotograferet fra øst mod vest). Fotografiet er fra ca. 1900.
Børn
I ægteskabet mellem Nicolai og Abelone er der kun 2 børn.
(1) Milert Schulz (1831-1874)
(2) Hans Nicolai Jensen Schulz (1837-1837)
Milert Schulz (1831-1874) bliver uddybet mere under det selvstændige faneblad "Ølbryggerfamilien".
Familiens første barn, Milert (f. 27. sept. 1831) bliver i realiteten deres eneste barn, idet (2) Hans Nicolai Jensen dør kun 4 mdr. gammel efter sin fødsel i 1837.
En lille detalje i dåbnote omkring Milerts fødsel fortæller, at faderen Nicolai nu ikke kun er Kähtner (ejer af et lille landbrug) men omtales nu også som 'Fuhrmann' (læs: kusk).
Dåbsnotens tekst:
"Milet Schulz, ein ehel. Sohn des hiesigen Kätner u. Fuhrmanns Nicolai Schulz, u der Apolonia, geb: Hansen [ = forkert efternavn. Der burde stå 'Jensen']; Gev [Gevattern] 1. H. Henningsen hies; 2. Peter Schulz aus Apenrade; 3. Mad. Nicolaisen hies."
Fadder nr. 2 ved dåben er Nicolais bror Peter Schulz fra Aabenraa. Han omtales også som 'Fuhrmann (og Spitzenhändler)' (læs: kusk og kniplingehandler)'.
Hans Nicolai Jensen Schulz (1837-1837). Nicolai og Abeline får som nævnt seks år senere et barn mere. Barnet dør kun 26 uger efter sin fødsel. Barnets navn var Hans Nicolai Jensen Schulz (født 28. maj – død 4. nov. 1837).
Egentlig ved vi ikke rigtig mere om Nicolai og Abelone Schulz's familie, men i 1845 er der folketælling i Danmark. Dette giver også et lille "glimt" af hvem der bor i huset Lillegade 17, Løgumkloster det år.
Huset synes at været delt i to, en privat og en udlejningsdel. I den private afdeling ses, at der bor tre Schulz-familiemedlemmer: Nicolai, Abelone (væverske!) og 14-rige Milert plus en 21-årig væverske Ingeborg Tønder, som ”spiser med”.
I udlejningsdelen bor en 31-årig gift mor Hanne Marie Balmer med barnet Anna Margerethe Simonsen, 5 år (faderen er karl et andet sted!).
-
Nyeste kommentarer
04.03 | 16:54
Hej Milert, 13 Antons søn Henning gift med Inga Irene (f. Larsen), de fi...
26.05 | 15:31
Tak skal du have for oplysningen, Erik. Den vil blive lagt ind, og...
26.05 | 14:43
Jeg ved ikke om det har interesse. 13 Anton blev gift med Inga Viola V...
16.12 | 10:03
... du er dog næppe i familie med os, som staver vores Schulz uden 't'.