Det allerførste mål vi satte os, var at finde frem til de ældste slægtninge, som bar vores familienavn, Schulz.
Vores metode var ganske enkelt den at starte i kirkebøgerne med vores far. Ud fra hans fødselsdag ville vi finde fars far. Derefter ville vi finde farfars far osv. Vores resultat blev, at vi kom 7 generationer bagud i tid, og først midt i 1700-tallet i Nustrup sogn (Sønderjylland), blev vi standset. Herfra var det ikke muligt for os at komme længere tilbage i tid. Der eksisterede ganske enkelt ikke ældre bind af Nustrup Sogns kirkebog.
Niels Michelsen Schulz, 7. generation
Nustrup Sogns kirkebog fortæller d. 8. oktober 1767, at en mand ved navn Niels Michelsen Schultz er død, og vi får også at vide, at han er 42 år og 4 mdr. gammel - altså er han født i 1725.
"[begravelse nr.] 15; Torsdagen d. 8de October [år 1767] Niels Michelsen Schultz af Lilde Nustrup; A[lder]: 42 Aar 4 Maander"
Selv om efternavnet her staves med ’t’ (Schultz), så repræsenterer denne Niels Michelsen Schultz (i lige linje) den ældste slægtning med efternavnet Schulz (som kirkebøgerne fortæller om (!)).
Herunder følger de øvrige led:
Herover ses de øvrige 6 slægtled frem mod vores far, Andreas Schulz som den nederste.
Den lige linje i rækkefølgen på de 7 generationer:
(7. generation) Niels Michelsen Schulz (ca. 1725-1765)
(6. generation) Michel Nielsen Schulz (1751-1824)
(5. generation) Nicolai Nielsen Schulz (1791-1852)
(4. generation) Milert Schulz (1831-1874)
(3. generation) Andreas Jepsen Schulz (1871-1942)
(2. generation) Milert Schulz (1896-1971)
(1. generation) Andreas Schulz (1926-2014)
Nyeste kommentarer
04.03 | 16:54
Hej Milert, 13 Antons søn Henning gift med Inga Irene (f. Larsen), de fi...
26.05 | 15:31
Tak skal du have for oplysningen, Erik. Den vil blive lagt ind, og...
26.05 | 14:43
Jeg ved ikke om det har interesse. 13 Anton blev gift med Inga Viola V...
16.12 | 10:03
... du er dog næppe i familie med os, som staver vores Schulz uden 't'.