3. GENERATION

Ægteskabet Marie Dorthea og Jens Dau

Vi er nu nået til sidste barn af „ølbryggerfamilien”’s børn, nemlig Marie Dorthea – kaldet ”Mie” - f. Schulz d. 24. Jan. 1883 i Løgumkloster.

Som ved de øvrige børn fra Schulz-Løgumkloster-familien (”ølbrygger-familien”) har vi skildret rammerne for hendes barndom og ungdom allerede (se fanebladet/menuen ØLBRYGGERFAMILIEN => MILERT SCHULZ, 2. DEL).
-

DÅB
Løgumkloster sogns kirkebog, 1864-1916 (arkv. opsl. 48)
(sognets barnebåb nr.:) 7. (i året 1873); (født)24. Jan.; (døbt) 21. Febr.
Marie Dorothea Schulz, ehlt Tochter der Bierbrauer Milert Schulz u die Hanne Catharine Mathilde geb. Andresen, 34 [år gammel]. Lkl.
Zeugen: Kjestine Carstensen, Chr. Chr. Schmidt, Magdalene Jensen

Det er kun meget få oplysninger vi har om det sidste barn fra Schulz-Løgumkloster-familien. De kommer her:

Marie Dorthea Dau, f. Schulz d. 24. jan. 1883 i Løgumkloster, d. 13. april 1953 i Hellevad, 80 år gammel. Marie Dorthea blev kaldt 'Mie'.

Hun gifter sig (hvor, hvornår?) med gårdejere Jens Dau.

Ægteparret Marie Dorthea ('Mie') og Jens Dau.

Jens Dau købte i ung alder gården Frydendalkro, som ligger mellem Broager og Dybbøl.

Senere køber han en gård i Svejlund (5 km vest for Hellevad). Et par år efter deres eneste søns død (Niels Dau) i 1. verdenkrig (16. sept. 1916; se fanebladet BARN) sælger de gården.

Marie Dorthea ('Mie') og Jens Dau's gård i Svejlund. - Krydset i øverste billede er sat over 'Mie'´s bror Andreas J. Schulz fra Hellevad

Herefter flytter de tilbage til Jens' hjemegn og køber villaen i Dybbøl, som efter sigende skulle have ligget meget tæt på Dybbøl Mølle (se foto herunder).

Villaen, som Jens og Mie Dau købte og boede i i Dybbøl. Øverst i billedet ses tilføjelsen "Dybbøl Tante Mie og Onkel Jens", hvilken er en tilføjelse gjort af Ida Jacobsen, Gråsten (barn af Andreas J. Schulz, Hellevad)

Det eneste nye vi kan supplere disse oplysninger med, er at Abeline i sin dagbog nævner denne flytning til Dybbøl. Citat fra Abelines dagbog:

1919, 16. feb. ”Min Svoger Jens Dau har kjøbt Dybbøl Mølle hørte vi, De har haft en stor Sorg at miste deres eneste Søn i Krigen.”

Vi har undersøgt ejerskabet af Dybbøl Mølle, og Jens Dau har på intet tidspunkt være ejer, så her tale om en lille misforståelse fra Abelines side.

Endelig ved vi, at Jens Dau dør før Marie ('Mie'), og derfor flytter Marie ('Mie') på sine gamle dage tilbage til Hellevad (se billedet herunder), og bor på 1. sal hos sin bror Andreas ind til sin død i 1953.

Flere oplysninger har vi ikke på nuværende om hverken Marie Dorthea eller Jens Dau. Hvis der er andre i familien eller uden for familien, som har flere oplysninger om Jens og Marie ('Mie') Dau, så skriv til os på milert.schulz@stofanet.dk [Milert Schulz, Aarhus Nord] eller schulz-dalgas@bbsyd.dk [Ida Schulz, Glejbjerg v. Holsted]
-
Barnebarn af Andreas J. og Anne Maria Schulz, Hellevad - Mogens P. C. Jacobsen, Gråsten skriver:

"Jeg vil tro at Jens Dau stammer fra Ulkebøl sogn ved Sønderborg. Der er stadig en gård Hesselgård nær Augustenborg ejet af familen Dau, se f.eks. gårdejer Niels J. Dau, Augustenborg."

"Jens Dau skulle efter sigende have arvet en del penge fra et familiemedlem, der var emigreret til Amerika."

Fra venstre: Marie Dorthea ('Mie') Dau, Andreas og hustru Anne Maria Schulz.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNING

Hermed har vi nu nået vores første mål, nemlig:

1) at fremlægge navne på familiemedlemmer, som kom fra de Schulz-familier, som lå forud for Schulz-Løgumkloster-familien, ("ølbrygggerfamilien").

2) fremlægge de "glimt", som vi har kunne finde om Schulz-Løgumkloster-familien

3) Fremlagt skitser over 6 af Schulz-Løgumkloster-familiens børn's skæbner, dvs. Abeline Lorenzen, Mette Marie (Metha) Roost, Nicolai Schulz, Anton Schulz, Andreas J. Schulz og Marie Dorthea (Mie) Dau.

-

Vores afslutning på hjemmesiden her skal handler om Andreas J. Schulz (1871-1942) og sønnen Milert Schulz (1896-1972) 's deltagelse i 1. verdenskrig. Se fanebladene herunder A. SCHULZ, 1914-1918 og M. SCHULZ, 1914-1918. Dette arbejde er ikke afsluttet endnu, men vi håber at komme i mål inden for det næste års tid.

| Svar

Nyeste kommentarer

04.03 | 16:54

Hej Milert, 13 Antons søn Henning gift med Inga Irene (f. Larsen), de fik en søn Thomas. Erik blev gift med Linda (f. Jensen) vi har to børn Martin og Jacob

26.05 | 15:31

Tak skal du have for oplysningen, Erik. Den vil blive lagt ind, og du er ALTID velkommen til at kontakte mig, hvis du får behovet. Schulz-hilsen, Milert

26.05 | 14:43

Jeg ved ikke om det har interesse. 13 Anton blev gift med Inga Viola Vangsgaard Christensen. I ægteskabet er der to børn: Henning, bosiddende i Viby J. og Erik,

16.12 | 10:03

... du er dog næppe i familie med os, som staver vores Schulz uden 't'.