Det omtalte brevhovede (herover) stammer som sagt fra et brev, som Anton skrev til sin søster ’Mie’ Dau’s fødselsdag. Dette blandt flere andre breve fandt vi
sammen med vor bedstefars breve fra 1. verdenskrig, men vi bringer det her, fordi brevet er meget sigende om mennesket, Anton Schulz.
Søster ’Mie’ (Marie Dorthea
f. Schulz, 24. jan. 1873) var ølbryggerfamiliens yngste barn. Hun er på dette tidspunkt blevet gift med gårdejer Jens Dau, og de bor i Svejlund (ca. 5 km vest for Hellevad). Hun fejrer på dette tidspunkt sin 41-tyvende fødseldag,
og derfor denne fødselsdagshilsen fra Anton og Anne Marie. Indholdet lyder sådan her:
” Kjære Svoger og Søster!
Til din fødsesdag min Kjære lille Søster vil jeg minde dig om Guds godhed imod dig i det forbigangne Aar, at Han har bevaret dig på sine
Veie, Han har gjort det saa got [?] for [?] dig [?] har Kranset dig med Miskundhed og Barmhjertighed, og ladet dig ligge paa de grønne Gresgange, og bevaret og baaret over med dig med ved sin store Langmodighed, det er alt sammen noget Gud lader dig
vederfare for at drage dig til Sig.
Ved [du] ikke at Guds godhed vil lede dig til Omvendelse. Rom 2.4
I det nye Leveaar ønsker jeg dig af hele mit Hjerte at Du vil legge dig i Jesu [ - - - - - ] og overgiver
dig heelt til Ham, det er jo Kun og alene Kun med dette Navn vi kunde vored [?] Frelse. Mange tak for indbydelsen til at dele glæden sammen med Eder paa Søndag.
I den forbigangne Uge har vi haft Missionsuge og den gode Sædemand har udstrøt sin Sæd iblandt os, og [ - - - - ] ved sit Ord iblandt os,[.] der er bleven [stor?] Veggelse her i vor By og mange Sjele har
givet sig helt over til Jesus, og er bleven glad og Lykkelig i Ham. Milert fra Hellevad og [ ] Karen [ ] ['er nogle' - formodentlig] af dem, og mange flere, gamle og unge og mange fra Omegnen har faaet den fulde forvisning om alle deres Synders forladelse
med Jesu Blod, Vi er meget glad derfor men Glæden er jo langt større i Himlen over én Synder der Omvender sig. Luk. 15.10
Nu er der besluttet på Søndag at afholde en Glædes og Takke-fest med Altergang, og saa vilde vi gjerne være med at glæde os med di Glade.
Altså kan vi jo ikke komme paa Sønda som vi havde besluttet.
Kjære Søster tag det ikke Ilde op, vi tengte saa at Komme om
Gud vil den nestfølgende Søndag. Den 1. Feb. med Middagstoget og tilbage med det siste. Hvis det nu ikke passer Eder paa denne Søndag saa lad os det vide saa kan vi jo komme en anden gang.
Til Slutning ønsker vi dig Herrens Rige Velsignelse og Hilsen til og fra os alle.”
I brevet her ca. 14 år efter omvendelsen fornemmer man hvor utvetydigt og vedholdende hans store engagement i den Indre Missionske bevægelse var. Han er fx ikke helt sikker på,
at hans egen lillesøster helt har forstået budskabet endnu.
”I det nye Leveaar ønsker jeg dig af hele mit Hjerte at Du vil legge dig i
Jesu [ - - ] og overgiver dig heelt til Ham”
I brevet beretter han også om ny vækkelse i Løgumkloster. Han nævner blandt andre
sin egen adoptionsdatter Karen men også "Milert fra Hellevad". Sidstnævnte er ældste barn af deres fælles bror Andreas i Hellevad, som er gift med Anne Marie Schulz. (Denne Milert er iøvrigt vores bedstefar). Bemærk iøvrigt
også prioriteringen: missionsfester kommer før fødselsdagsfejringer.
Troen og tilknytningen til den Indre Missionske bevægelse blev ikke
blot for Anton men for alle disse søskende (Abeline, 'Metha' (Mette Marie), Anton, Andreas og 'Mie') en livslang og aldeles livsvigtig sag. Nicolai i Amerika er måske undtagelsen, men Nicolais skæbne ved vi desværre i særlig
meget om.