Private erindringer
v. Karen Niemann (Veksø) & Hanne Hansen (Rødekro)
”Der har altid været en hemmelighed i vores familie. Ingen vidste hvem vores farfar var.
Min søster, Hanne Hansen forsøgte at få det at vide, så
hun spurgte både vores bedstemor Louise Lorenzen og tante Tilde og tante Meta i Tønder, men ingen ville sige noget. De havde sikkert lovet deres mor og far, at de aldrig ville fortælle til nogen, hvem vores fars (Christian Lorenzen (1915-1998))
rigtige biologiske far var.
Vores mor, Anna Magarethe Lorenzen modtog imidlertid for mange år siden 8 dagbøger af vor tante Meta, men med beskeden om, at dem skulle hun give til Hanne,
når hun selv var død. Så kunne Hanne selv finde ud af, hvem der var vores rigtige farfar!
De omtalte dagbøger var skrevet lidt før og under 1. verdenskrig (1911-1920) af vores oldemor
Abeline Lorenzen (1857-1921) Bredebro. Efter tante Metas død forsøgte vi at læse i dem, men uden held. Oldemor Abeline skrev nemlig med såkaldt gotiske håndskrift, og den havde vi mere end svært ved at tyde.
I lang tid lå dagbøgerne derfor bare urørte hen, men ved et tilfælde fandt min søster Hanne en interessant hjemmeside om Schulz-familiehistorie. Heri fandt hun vores Lorenzen-familien og en
nær beslægtet Aabling-familie omtalt.
Vi tog kontakt og fortalte, at vi lå inde med 8 dagbøger og et billede af Abeline (f. Schulz), og interessen
for dagbøgerne var stor med det samme. Nu startede en større og længerevarende proces med renskrivning og tilføjelse af supplerende noter.
Imens arbejdet stod på, dukkede endnu flere
bind op fra andre beslægtede familier, så i alt findes der i dag 11 ud af 20 kendte bind af ”Abelines dagbog”.
Nr. 1 - 7.8.1911 - 27.12.1911
Nr.
2
Nr. 3 - 22.3.1912 - 25.8.1912
Nr. 4 - 26.8.1912 - 29.11.1912
Nr. 5
Nr 6 25.3.1913
- 5.7.1913
Nr 7 5.7.1913 - 31.10.1913
Nr. 8
Nr. 9
Nr. 10
Nr. 11 - 12.11.1914 - 29.4.1915
Nr. 12 - 1.5.1915 - 20.9.1915
Nr. 13 - 20.9.1915 - 17.2.1916
Nr.
14
Nr. 15
Nr. 16 - 13.12.1916 - 13.4.1917
Nr. 17 - 15.4.1917 - 16.11.1917
Nr.
18
Nr. 19
Nr. 20 – 27.12.1918 - 4.4.1920
Arbejdet er nu færdiggjort, og vi er både glade og lidt stolte
over at kunne fremvise de renskrevne 11 bind (noter og tillæg er også undervejs i et vist omfang) - og for vores vedkommende har vi endelige fået løst familiens store hemmelighed om, hvem vores biologiske farfar var.
Abelines dagbog har været familiemæssig og historisk interessant læsning - ja til tider uhyggelig spændende læsning for vores vedkommende, men vi har ikke noget imod at dele oplevelsen med andre.
Vi giver hermed tilladelse til en offentliggørelse af denne del af vores familiehistorie.
Rigtig, rigtig god fornøjelse med Abelines dagbog!”
BIOGRAFI over Abeline Lorenzens liv
v. Milert Schulz
Abeline blev født i 1857 i Nørre Løgum Sogn nordvest for Løgumkloster. Lokaliteten hed dengang Løgum Mark. Hendes forældre, et nygift ægtepar (Milert og Marie Dorthea Schulz), havde købt
sig et lille landbrug her.
Abeline blev deres første barn, men hurtigt får hun flere yngre søskende, bl.a. lillesøster Mette Marie (kaldet ’Meta’) i 1859 og
lillebror Nicolai i 1861.
Da hun er ca. 6 år gammel flytter familien til Løgumkloster. Familien forøges igen. To yngre brødre kommer
til verden, nemlig Andreas (i 1863) og Anton, som fødes selveste juleaften i det ellers så skæbnesvangre år 1864.
Faderen starter her et lokalt ølbryggeri,
men indtægterne har tilsyneladende ikke været tilstrækkelige. Ved siden af bryggeriet etablerer familien et lille slagteri, hvor de slagter gamle udrangerede heste fra landbruget. Kødet sælges fra en to-hulet vogn, som børnene
kører rundt med i byen. En levnedsbeskrivelse fra den senere yngre halvbror (Andreas J. Schulz, f. 1871) fortæller om, at de også havde en slags købmandsbutik, hvorfra de bl.a. solgte en del brændevin. Familiens indtægter
kom altså ikke fra bryggeriet alene.
Ovenfor nævnte Antons fødsel fik desværre alvorlige følger for familien. Abeline oplever 7 år gammel, at hendes mor dør 8. feb. 1865.
Årsagen er ikke helt klar, men meget tyder på, at det skyldtes eftervirkninger af fødslen.
Få uger efter moderens død flytter imidlertid en hushjælp ind for at hjælpe
faderen med de efterladte 5 børn. Hushjælpen hedder Hanne Cathrine Mathilde f. Andresen, og hun må have gjort stort indtryk på ølbryggeren. Han gifter sig i hvert fald med hende blot et halvt år senere, og derved får
de efterladte børn incl. Abeline sig en ny mor, en stedmor.
Abelines søskendeflok reduceres i sensommeren 1865 fra 5 til 4, idet lillebror Andreas dør lidt over 2 år gammel (i august 1865)
Abeline kommer nu i skole og får i de følgende år seks nye halvsøskende. De overlever dog langt fra alle. Børnedødeligheden var stor dengang, og familien her går heller
ikke fri. Fire ud af de seks halvsøskende dør inde de bliver voksne. Kun halvbror Andreas (fra 1871) og den endnu yngre Marie Dorothea (kaldet ’Mie’) bliver voksne.
17 år gammel mister Abeline også sin far. Ølbrygger Milert Schulz dør 19/1 1874, og dermed har hun nu været vidne til hele 7 dødsfald i familien inden for knap 10 år (incl. hendes egen mor
og far).
Som 23-årig gifter hun sig i (30/4 1880) med den udlærte bødkersvend Laust Lorenzen. De er begge ”Løgumkloster-børn”, men vælger
straks at flytte til Bredebro efter brylluppet. Laust begynder her sin virksomhed som selvstændig bødkermester.
I perioden 1880-1897 får Abeline og Laust hele otte raske børn. De overlever
alle barndommen, hvilket af dem begge naturligvis blev opfatte som en Guds velsignelse. - Herunder ses et billede af Abeline og Lausts otte børn.