Det allerførste mål vi satte os, var at finde frem til de ældste slægtninge, som bar vores familienavn, Schulz.
Vores metode var ganske enkelt den at starte i kirkebøgerne med vores far. Ud fra hans fødselsdag ville vi finde fars far. Derefter ville vi finde farfars far osv. Vores resultat blev, at vi kom 7 generationer bagud i tid, og først midt i 1700-tallet i Nustrup sogn (Sønderjylland), blev vi standset. Herfra var det ikke muligt for os at komme længere
tilbage i tid. Der eksisterede ganske enkelt ikke ældre bind af Nustrup Sogns kirkebog.
Niels Michelsen Schulz, 7. generation
Nustrup Sogns kirkebog fortæller d. 8. oktober 1767, at en mand ved navn Niels Michelsen Schultz er død, og vi får også at vide, at han er 42
år og 4 mdr. gammel - altså er han født i 1725.