3. GENERATION

Vi er nu nået til skildringen af det næstyngste ”ølbryggerbarn”, Andreas, og her er vi så heldige, at han selv har skrevet sine erindringer (se fanebladet/-menuen KILDER => 1938-10-10). Mere om dem lige om lidt.

Dernæst er han også vores oldefar, og vi som forfattere af hjemmesiden har derfor på forhånd mere kendtskab til netop ham i forhold til hans søskende.

-

Andreas Jepsen Schulz (f. 18/2 1871 – d. 17/3 1942) blev gift 14. juli 1896 med Anne Maria f. Møller (f. 1/10 1878 – d. 19/4 1948).

I ægteskabet var der 13 børn.

1. Milert (f. 11. dec. 1896)
2. Anna Marie (f. 24. april 1898) (kaldet 'Mie fra Fyn'), senere gift Lauentoft
3. Matthias Christian (f. 3. april 1899) - faldet i 1. verdenskrig
4. Andreas (f. 27. dec. 1900), gift Frida (f. ?)
5. Hanne Cathrine Mathilde (f. 2. juni, 1902 (kaldet 'Tilde fra Åbenrå')), gift Andresen
6. Christine Christofine (f. 27. april 1904), (kaldet 'Didde fra Klovtoft' gift med Eduard?
7. Olga (f. 26. nov. 1905), gift Christian Skodborg
8. Ida (f. 7. jan. 1908), gift Jacobsen
9. Conrad (f. 21. feb. 1909)
10. Ella (f. 22. aug. 1910)
11. Oskar (f. 7. jan. 1915); gift med Grete (f. ?)
12. Anni (f. 5. juli 1916), gift med Robert, bosat København
13. Anton (f. 11. juli 1918); gift med ?, bosat Thisted

Kommentar:

Barn nr. 3, Matthias Christian Schulz faldt under 1. verdenskrig, d. 22. juli 1918. Barn nr. 10, Ella Schulz forblev ugift og fik ingen børn, hvorimod alle andre børn blev gift og fik børn!

Når man læser hans erindringer, får man et ganske godt billede af barndommen (som tildels er beskrevet tidligere, se især faneblad ØLBRYGGERFAMILIEN => MILERT SCHULZ, 2. DEL; afsnittet ”Faderen dør, men bryggeriet fortsætter”). Her kommer dog et lille resume for overblikkets skyld.

Barndom
Tilbage i 1870’erne og 1880’erne blev alle børn nødt til at hjælpe til så godt de kunne efter faderens død i 1874. Bryggeriet og hesteslagtningen må fortsætte, og barnet Andreas hjælper med at bringer øllet (hvidtøl) rundt i byen på en lille tohjulet trækvogn. På samme måde sælger han og storebror Marius også hestekødet fra slagteriet. Han hjælper også til med at ”skovle malt, gøre ankere og flasker rene, muger ud i stalden og tager en anden mands køer med ud på marken om sommeren”.

Maleruddannelsen
Da moderen Hanne Cathrine Mathilde gifter sig med malermester Conrad Albers bliver Andreas konfirmeret og kommer i malerlære hos familiens "nye far" (ca. 1884). I slutningen af 1880’er er han udlært og nævner kort, at han nu arbejder som svend i Haderslev, Flensborg, Husum og Hamborg. Det var ret almindeligt dengang, at udlærte håndværkere ”gik på valsen”, som man sagde, dvs. lærte nyt hos andre håndværkere inden for samme fag, inden man stiftede familie og blev selvstændig.

Militærtjeneste i Kiel
Citat fra erindringerne:
”Min værnepligt, soldatertid har jeg aftjent i Kiel ved Infanteri Regt. Nr. 85 i årene 1891 – 1893. Militærtjenesten var, særlig i den garnison, meget streng, men tillige et stort gode, efter min mening, for ens senere liv og eksistens. En glansperiode var det for mig under tjenesten, at blive afkommanderet til Berlin i otte uger med sin Hauptmann, der skulle på skydeskole.”

Ankomsten til Hellevad 1. maj 1895

Han beretter også selv om ankomsten til Hellevad.

"1895 den 5. marts gjorde jeg mit indtog her i Hellevad, for at begynde min virksomhed som maler og vognlakerer, [.] jeg lejede mig først ind hos brevbærer Petersen, det nuværende Chr. Hansens hus, over for bager Lind."

I den allerførste tid boede Andreas altså i en lejet lejlighed lige ved siden af degn Matthias Møllers hus. Både degnens hus og bygningen, hvor Andreas lejede sig ind eksisterer stadig. Men muligvis har han ikke boet helt alene i lejligheden. I hvert fald er vi blevet gjort opmærksom på af en lokalhistoriker (Ellen Jensen, Hovslund), at en maler Becker i sine unge år hjalp til som svend hos Andreas Schulz i den allerførste tid. Hendes bidrag lyder sådan her:

” Forresten har jeg engang skrevet om Maler Becker, han skriver, at han kom til Hellevad i 1896 som malersvend:

(citat af maler Becker) "Jeg kom veloplagt til Hellevad og mester Andreas Schulz tog venligt imod mig. For den fyrstelige løn af 12 mark om ugen plus kost og logi arbejdede jeg veltilfreds fra kl. 6 morgen til 7 aften hele sommeren. Min mester var nybegynder, og malerværkstedet var bygget med soveværelse for to. Om morgenen lavede mester Schulz kaffe til os to, den øvrige kost fik vi på arbejdspladserne. Her hos bønderne fik vi på den tid 2-3 gange dagligt Boghvedegrød i store klumper i mælk, det var sund kost, som jeg, der var storbysbarn, dog ikke godt kunne lide. Men jeg føjede mig efter landets skikke. Ellers oplevede jeg i Hellevad en hyggelig tid, og havde den fornøjelse at blive budt med til mesters bryllup, Brudens far var degn i Hellevad. Ca. fjorten dage før mesters bryllup sad vi velfornøjede ved vores morgenkaffe. Blikkedlen var vel ikke så blitz-blank, men kaffen smagte godt. Mester Schulz hældte resten af kaffen i min kop, og en tyk og fed, godt kogt ørentvist dalede ned i koppen. Brrr. det var svært at holde maden nede, og morgenkaffen - ja, den var forbi. Fra den dag drak vi kaffe i brudens hjem."

Igen citerer vi fra erindringerne ”Lidt af mit levendsløb” (1938, 10/10), som siger det hele. Han var en handlingens mand, ham Andreas.

"Ved siden af boede degn emr. Møller og hustru. Denne nabo havde tre børn i deres ægteskab, en søn og to døtre, hvoraf den ene var en ualmindelig køn, sund og kraftig pige på ca. 17 år (sytten), og samme degnefolk var så omsorgsfulde, eller måske rettere ufornuftige at indbyde mig til en fødselsdagsfest sammen med en del andre honorariteter, og jeg kom med megen forventning og tillige med spændende nysgerrighed, for allerede inden jeg kom hertil, havde jeg hørt om denne ualmindelige skønhed, jeg var vel nok efter datidens begreber om skønheder af det svage køn, meget kræsen, - men da jeg første gang så den pige, som senere blev min hustru, da var valget gjort, uden vaklen, uden beregninger.
Nu om stunder skrives der ofte om kærlighed ved første blik, ja, dette har vi altså også haft i min ungdom.
Jeg spurgte hverken om alder, dygtighed, eller medgift, nej – blot denne pige skulle være min kæreste, min brud, min hustru, jeg blev ikke skuffet."

Inden jul samme år (ca. 5 månder efter deres bryllup 🙂) får de deres første barn den 11. december 1896. Barnet bliver opkaldt efter sin farfar (ølbryggeren), og bliver derfor døbt Milert Schulz.

For os, som forfattere af denne hjemmeside, nævner vi ("i parentes"), at dette barn senere blev vores egen families højt elskede bedstefar (farfar) Milert Schulz (1896-1971).

Af kirkebogen ses, at fadder nr. 1 var ”onkel Anton” fra Løgumkloster (barnets farbror). Fader nr. 2 var ”tante ’Mie’ Dau fra Svejlund (barnets faster) og endelig var fadder nr. 2 såmænd barnets morfar, Matthias Møller.

Andreas’ egne erindringer fortsætter således:

”Året efter, 1896 blev vi ægteviet, og byggede vort eget hjem,[.] at sidde til leje kom ikke i mine tanker. Mod og lyst til byggeri, og handle med farve, vogne, ja mange andre ting, aktions spekulationer lå mig i blodet fra min tidligste barndom, og dette har heldigvis, eller skal jeg hellere skrive – desværre? Fulgt mig hele mit liv.”

Ps: Nydansk ordbog forklarer ordet 'aktion' således:

”Aktion; (fra fr. action; jf. Aktionær) † aktie. jf.: den bekiendte Action-Handel sat udi Verk (i Frankrig) af . . Johan Law. Holb.Intr.(1728).494. men: Actie-Handelen. smst.495.”.

’Aktions spekulationer’ må derfor være lig med det vi i dag kalder aktiehandel.

I afsnittet herover får vi et indtryk at det hjem, som alle de næste mange børn vokser op i. Ud over at være maler (incl. farvehandel), så handlede han altså også med ”vogne”. Gennem familierelationer har vi fået fortalt, at oldefar Andreas opkøbte brugte arbejdsvogne og passagervogne (hestevogne) fra landbruget, reparerede dem, nymalede dem for derefter at sælge dem igen med fortjeneste naturligvis.

Lysten til byggeri, som han også nævner, bliver også et tilbagevendende tema i hans liv. Endelig er der så aktiespekulationerne, som vi til gengæld ikke ved så meget om.

Deres først hjem er i øvrigt afbildet i et oliemaleri (privat eje).

På et tidspunkt mellem 1896 og århundredskiftet 1900 møder det nygifte ægtepar Andreas og Anne Marie Schulz den tidligere beskrevne religiøse vækkelsesbevægelsen. Det er en rørende historie om malermesterens første lærling.

I vor familie findes en erindringstekst, som er skrevet af en af Schulz-Hellevad-børnene, Hanne Cathrine Mathilde Andresen, født Schulz den 2. jan. 1902 (ofte omtalt som ”Tilde fra Aabenraa”). Hun var 5. barn i familien, og skrev i 1989 et lille skrift, som hun kaldte ”Min far”. Heri kan man bl.a. læse følgende passage netop om den allerførste tid i det nybyggede hus:

”Far havde ”gå på mod” og ville nu bygge hus med værksted. Det blev det ”første” hus (der, hvor Hans Otto har møbler), og det var en stolt malermester med lærling … afdøde pastor Lorentsen, forhen Hjordkær, som var søn af en jordemoder fra Bedsted, men altså første malerlærling hos far … Senere læste han teologi og blev præst…”

Den omtalte pastor Lorentsen hed Anton Lorenzen, og vi har været så heldige at få kontakt til en datter af ham. Hun bekræftede, hvordan hendes far efter malerlæretiden hos familien Schulz var blevet missionær og senere præst i Hjortkær. Hun sendte os dernæst et skrift kaldet ”20 Jahre under der Sonne", af Anton Lorenzen, som beretter om de første 20 år af hans liv ”under solen”. Teksten er forfattet 24. maj 1904 (se kildens fulde længde under fanebladet/menuen KILDER => 1900-1910).

Andreas’ første lærling Anton L. ansøger i 1904 om optagelse på diakon/missionærskole i Brecklum (Sydslesvig (missionsskolen, som tidligere er nævnt under fanebladet EFTERSLÆGTEN, afsnittet 1875; "Evangelisk-Luthersk Missionsforening for Nordslesvig")). I dette ”CV” om sit åndelige liv indtil 1904, fortæller han meget interessante detaljer om mødet mellem malermester Andreas Schulz og lærlingen Anton Lorenzen. (citat i oversættelse!):

”Et par dage senere kom jeg i lære hos Mester Schulz i Hellevad. Jeg skulle lære at tapetsere. Mesteren og hans kone var rigtige verdensmennesker … Mesteren formanede mig, at fordi jeg havde troende forældre, behøvede jeg ikke at være for hellig, i det mindste ikke tale for meget om Guds ord. Dette ville jo have en afskrækkende virkning på hans kunder…”

Anton Lorenzen bliver dog ansat og begynder i sin læreplads den 21. april 1897, og så kommer overraskelsen (citat i oversættelse!). Anton L. skriver:

”Efter ét år kom mesteren på andre tanker og blev en sand kristen…”

Andreas selv udtrykker det således i sine erindringer (citat):
”Jeg kom til en bevidst levende tro på Jesus, som min frelser sidst i halvfemserne, og dette har præget mit liv indtil i dag. O Gud ske lov for sin trofasthed.”

Anton Lorenzen tilføjer i slutningen af samme missionsansøgning, at Andreas Schulz dog ikke var den eneste mand i Hellevad, som blev en troende mand i slutningen af 1890’erne (citat (i dansk oversættelse!)):

"Da jeg ankom til Hellevad, fandtes der næsten ikke en familie, som elskede Herren, måske bortset fra nogle gamle mennesker. Men de må jo gerne være fromme, det har verden jo ikke noget imod. Da jeg forlod egnen den 1. nov. 1900 var der [nu] et lille fællesskab af troende mennesker, som virkelig elskede Herren og ofte forsamlede sig om Guds Ord”.

Om Andreas og Anne Marie Schulz har mødt andre mennesker, som også har haft indflydelse på deres livsanskuelse er naturligvis ikke til at sige. Vi har hæftet os ved, at Andreas i senere breve bl.a. kredser meget om mødet med præsten og formanden for Indre Mission i Slesvig, Nicolai C. Nielsen, som han også senere bliver venner med. Dette tager vi op under emnet: "Breve fra 1. verdenskrig".

Schulz-Hellevad-familien bliver hurtigt til mange. Til højre et fotografi af forældrene med deres første tre børn: Milert, Anne Marie og Matthias.

Anne Marie, f. 24. april 1998 (i familien senere kendt som ’Mie fra Fyn’). Hun døbes formodentlig Anne Marie efter sin mormor, da hun optræder som første fadder: Anne Marie Møller. Fadder nr. 2 er en (for os ukendt (formodet nabo dog)) Anna Asmussen og 3. fadder er Heinrich Møller (formodet – for os ukendt - familie til mor Anne Maria). (se mere om Anne Marie f. Schulz under fanebladet SCHULZ, HELLEVAD => BØRN, BØRNEBØRN)

Matthias Christian, f. 3. april 1999. Han døbes Matthias Christian efter sin morfar Matthias Christian Møller, som også optræder som fadder nr. 1. Fadder nr. 2 er Anton Elias Lorenzen, som efter alt at dømme må være den omtalte første lærling Anton Lorenzen. Fadder nr. 3 noteres som Cathrine Albers. Det er selvfølgelig Andreas’ mor, som i 1883 blev gift med Conrad Albers. (se mere om Anne Marie f. Schulz under fanebladet SCHULZ, HELLEVAD => BØRN, BØRNEBØRN)

Et af de mere usædvanlige familiebreve vi kender til (fundet blandt breve fra 1. verdenskrig) er skrevet den 4. januar 1902. Vi ønsker naturligvis ikke at dømme, men brevet skal med her, fordi det med al tydelighed viser, hvor omvæltende og hvor stor en kraft, der lå bag ved den vækkelse, som Anne Marie og Andreas siden 1897-98 nu var blevet en del af.

Brevet er henvendt til forældrene Conrad og H.C. Mathilde Albers i Løgumkloster og skrevet af Andreas.

Hellevad d. 4. 1. 02

Underligt er det, at jeg nu skal til at skrive til Eder I kjære Forældre. Jeg er lige kommen fra Flensburg, fuld af Glæde og Tak til min Himmelske Fader for al Sin Naade og Barmhjertighed imod mig arme Synder. Jo stor er Sin Velsignelse imod mig, men tillige er jeg meget bedrøvet over den forfærdelige Mørkhed, som man møder paa saadan reise.

O mine kjære dyrebare Forældre mit Hjerte bløder, naar jeg tænker paa de Stakler, som endnu ikke staar på Klippen. Jeg er jo kun et Barn, en Dreng imod Eder I Gamle, men alligevel er det min Pligt (ja Gud være Lovet og Priset, at jeg i Aften ikke behøver at skrive af Pligt, men, at jeg kan skrive med oprigtig Kjærlighed til Eder i denne Aftenstund). Først at sige hjerteligt Tak endnu engang for al Eders Godhed I har bevist mig nest efter Gud. Men tillige bede jeg Eder indtrængende om at sige Verden Farvel.

O, naar I havde seet, hvad jeg i dag har seet, naar I virkeligt ret havde Eders Öine aaben for denne Mørke og Elendighed, som omgiver os, O I vilde Juble af Glæde og Prise Ham den Almægtige af Hjertes Dyb over at være kommen over Grænsen.

Mine kjære Forældre kom dog heelt med, ja heelt. Jeg ved godt, at I saa gjerne vil denne Vei, der fører hjem til det himmelske Ierusalem, men jeg ved ogsaa tillige, at I ikke er løst fra det jordiske. Göör det og vær stille et ôieblik, og vær ærlig. – Er der ikke nogle Traade, som endnu ikke er bristet?

Aa kjære Fader og Moder og Søskende. Jeg beder i Kristi Sted, beder Eder forlige med Gud! Ham, som dog har velsignet Eder saa uundsigelig meget. Bliv nu ikke kjed af dette. Vel kniber det med at være glad, naar man bliver bedet om at overgive sig. At give slip paa det gamle saa fast indgroede Vaner og Bequemligheder. Det koster megen Kamp og Strid, naar man i Sandhed vil en Kristen være. Gamle Træer skal have mange Hug, inden de falder, og jeg er heel overbevist om, at I ogsaa har faaet mange Slag.

Giv Du O Gud i Jesu Navn at dette Brev maa være et redskab til det sidste Slag! Amen, Amen.

I dag er Naadens Dag. I dag er Gud at finde. Salig hver den som har fundet Jesus som Frelser. Saa synger vi, Herren har gjort store Ting imod os; Vi bleve glade. Psalm 126,3.

Vær nu ikke bange for Mennesker, o hvor kan man dog stundom være bange for Mennesker.

O mine kjære! Mennesker er jo Orm, Støv. Hvad er vi dog egentlig, naar Dødens kolde Haand lægger sig over os? Orm, ikke andet. Og naar jeg saa tænker paa de kjære i Frydendal , ja saa kan jeg ryste imellem over dem. Di Stakkels kjære deromme, som skal være redskab i Djævelens Haand til at række Folk, ja mangen gang endda bundfattige Folk fordervelige Drikke og ofte, ja alt for ofte saamaeget, at de er utilregnelige at tale med. Ja, det er desværre sandt. Men jeg vil med Guds Hjælp bede for dem hver eneste Dag. Og Herren vil i sin store Naade ogsaa velsigne dem. Lader os synge med hverandre: Far, Verden, Farvel – Jeg kjedes ved længer at være din Træl.

O kom med hjem! Lad Engle dog staa paa den himmelske Strand, og synge Velkomstsang.

Jeg slutter med Bøn til Eder, ikke at være vred herover, men Elske mig, trods det jeg har skreven.

Og Herren Velsigner Eder med sin kjære Hellig Aand. Amen.

----

Hjertelig Hilsen til Eder alle og fra os alle. Eders Søn Andreas.

Kjære Moder!

Tænk da jeg var lille, og laa ved dit Brøst. Hvor du har Elsket mig, naar jeg smilede op til dig. Elsk dog Jesus din Frelser meget mere. Gjør det. Sig Ja.

-

Kære læser. Spørg dig selv, hvordan dine forældre ville have reageret, hvis du forsøgte dig med at sende dem et tilsvarende brev.

Som sagt fik Schulz-Hellevad-familien 13 børn i alt, og de vil blive behandlet senere (se fanebladet/-menuen SCHULZ, HELLEVAD => BØRN, BØRNEBØRN).

Fem bliver født mellem 1902 og frem til udbruddet af 1. verdenskrig, nemlig følgende:

• (5.) Hanne Cathrine Mathilde (f. 2. juni, 1902 (kaldet 'tante Tilde' fra Åbenrå))
• (6.) Christine Christofine (f. 27. april 1904)
• (7.) Olga (f. 26. nov. 1905)
• (8.) Ida (f. 7. jan. 1908)
• (9.) Conrad (f. 21. feb. 1909)
• (10.) Ella (f. 22. aug. 1910)

Da krigen bryder ud indkaldes Andreas som soldat allerede fra krigens begyndelse, men undervejs kommer han hjem på orlov. Fra midten af 1915 er han dog heldig at få permanent tjeneste hjemmefra(!). De sidste tre børn bliver således født under krigen.

• (11.) Oskar (f. 7. jan. 1915)
• (12.) Anni (f. 5. juni 1916)
• (13.) Anton (f. 11. juli 1918)

På skitsen herover ses yderst til højre teksten ”Det store hus bygget 1904”. Denne første tilbygning i to etager skiller sig også ud og er nem at skelne, når man ser det samlede hus i dag (se herunder).

Inde midt i blyantskitsen ser man dernæst, at Hans Otto skriver: ”Bygget ovenpå 1923 – havde solgt det lille hus, 1905 og køb(t) det igen 1923”. Andreas og Anne Maria Schulz sælger altså deres første hus i 1905 efter opførelsen af ”Det store hus” i 1904.

I 1923 udbygges ”Det store hus” altså betydeligt ved, at Andreas og Anne Maria køber deres gamle hus tilbage, og straks efter bygger de en etage ovenpå det. Denne nye 1. etage blev iøvrigt anvendt som missionshus for Hellevad Sogn - ud over anvendelsen til private fester forstås.

Sidste udvidelsen i 1931 er en forlængelse mod øst, og ifølge Hans Otto var denne udvidelse tænkt med henblik på, at barnet Conrad Schulz som fik sin egen lejlighed med butik. Conrad blev uddannet som møbelpolstrer, og sønnen Hans Otto overtog denne efter sin far.

Det har ikke været muligt for os at redegøre præcist for, hvad og hvornår skitsens navne ”under taget” kommer i spil desværre. Der er dog ingen tvivl om at både sønnerne Andreas og Conrad årtier senere har haft deres hjem på 1. sal i ”Det store hus”, og at det er derfor Hans Otto noterer navnene her.

Her slutter foreløbig vores "glimt" af Andreas og Anne Maria Schulz's liv i Hellevad. Vi har valgt at lægge fortsættelsen ud på et selvstændigt faneblad/menu kaldet A.J. SCHULZ 1914-18.